Alle mod 'Gamle mænd der elsker (mange) kvinder'

Før søndagens sejladser ved DM for cb66 herskede der en usædvanlig enighed blandt de fleste deltagere om at gå efter Søren Pehrsson fra værtsklubben.

Sammen med gasterne Nikolaj Bjørnholm og Niels Bjerregaard førte han nemlig danmarksmesterskabssejladserne usædvanligt overbevisende fra dag 1.

Efter 12 sejladser lørdag, var der hele 17 point ned til Eigil Mølgaard og Rasmus Knude på andenpladsen. Alle dagene med vind fra til 5-7 m/s med 12 m/s i pustene. I fralandsvind tæt på land, fik deltagerne tre spændende dage med springende vind – ofte meget springende vind.

Var der våde drengedrømme om at indfange Pehrsson og besætning, så blev det ved drømmeriet. Pehrsson og besætning sluttede som suveræn etter med 47 point efter 19 sejladser.

CB66

Båden hedder 'Mænd der elsker kvinder' - Lassens omskrivning i rubrikken må stå for egen regning. Foto: Per Heegaard

DEN 164 Michael Casparij kom ind på en lige så sikker anden plads med 62 point – 15 point efter vinderen. DEN 151 Eigil Mølgård sejlede kun TO mand med gasten Rasmus Knude, lidt af en fysisk udfordring rent vægtmæssigt. Nok er de ikke blandt de mindste, men i det 'besværlige' vejr, manglede de et sæt ekstra hænder. På trods, bliver de suveræn nr. 3 med 73. point, 26 point efter vinderen.

Resultaterne viser at feltet var tredelt, Pehrsson sejlede i sin egen verden. Nr. 2 Casparij og nr. 3 Mølgård, skiftede til at have anden pladsen.

Rent familieprojekt

Først på 4 pladsen begyndte den brede konkurrencen med svenske SWE 124 Anders Hellekant der sluttede med 94 point, 47 point efter vinderen eller dobbelt så mange point som Pehrsson. Det sympatiske ved Anders Hellekant er at han sejlede med sine to teenagere – SWE 124 er et rent familieprojekt.

I weekenden lignede Hellerup Havn ikke helt sig selv, hele sejlsportens fokus var rettet mod farvandet ud for Hellerup. Der var masser af tilskuere på land i sejler- og medie landsbyen og sejlsportsinteresserede fra hele Danmark fulgte med på nettet. Sejlsportsligaen havde nemlig også fået lov til at komme til Hellerup med de 18 klubhold og fuld mediedækning.

Blandt sponsorerne var der også en lidt mere usædvanlig en af slagsen: "Vaffelbageren i Nyhavn", der til den store fest kom med en mobil isbar, bestyreret af en kvik storbarmet yngre kvinden, som fik skabt god stemmnig og voldsom interesse for is i vaffel, med flødeskum og syltetøj på toppen.

Tilbage står spørgsmålet om Søren Pehrsson med gasterne Nikolaj Bjørnholm og Niels Bjerregaard, nu indleder en æra hvor de er urørlige en årrække frem? Det er ikke et hypotetisk spørgsmål, for tilbage i 80erne og begyndelse af 90erne kvaste besætningen X79, blandt andet ved at finde DM 5 gange – vist nok i træk.

Spørgsmålet om ungdommen kan leve med at blive sejlet over ende af de 3 modne herrer? Tiden vil vise det.