F18: Guldet gik til Norge

Selv vinderne måtte indrømme, at hurtigste båd på vandet var Berensson/Wersall fra Sverige, der suverænt satte førstepladser på stribe i den hårde vind lørdag og søndag. "Life is tough", måtte svenskerne dog erkende, da en DNF (pga af hjælp fra en følgebåd) og en enkel tung placering fra førstedagen smed dem helt ud af top tre.

Bedste danske båd blev Tristan Stedman og Mathias Børreskov, Kaløvig, der satte flotte top ti placeringer hele weekenden, men som samlet måtte tage til takke med en samlet 11-plads, tynget af to DNF'ere grundet mindre materielskader i den hårde vind. Lige efter på tolvte pladsen fulgte Michael Norup/David Kaarsberg, Vallensbæk.

Stævnet havde deltagelse af i alt 37 både fra i alt ni nationer omkring os. "Vi er glade for at kunne tiltrække så mange dygtige besætninger til Danmark. Det er seriøse sejlere, der tager fra hele norden, Polen, Tyskland, Estland, Frankrig og Østrig til Vallensbæk for at sejle katamaran i Køge Bugt", siger Jan Jensen, der trods en fjerdeplads søndag, selv sluttede længere nede af listen, efter at et uheld før første start lørdag kostede serien med fire DNS'ere.

Fredag bød på to regulære sejladser i let-mellemluft, inden vinden forsvandt, og bådene blev sendt på land. Heldigvis var der rigeligt sørget for loungestemning og moleøl på land, så stemningen var i top allerede på førstedagen.

Lørdag tog feltet ud i en bidsk vesten-hyler, med stød op til 14 ms. "Det var vildt og sjovt, og på en eller anden måde formår vi at komme rundt" siger Peter Torngaard, Solrød Strand, der er i et så stort F18 felt for første gang. "Det mest kritiske punkt er naturligvis skiftet fra up- til down-wind ved topmærket. Der lægger de sig på stribe. Det er en utrolig acceleration når man falder af, der kræver n****r og teknik, men det gik nu fint for os."

Loungestemning og moleøl

Heldigvis havde Vallensbæk Sejlklub sørget for loungestemning og moleøl på land, så stemningen var i top allerede på førstedagen.


Søndag bød vejret på lignede forhold, men da vinden øgede under første sejlads, blev det kun til en enkel sejlads, der tilgengæld var ualmindeligt udfordrende med hård luft og kæmpe sø. Samlet set blev der over weekenden sejlet 7 fair sejladser, selvom blæsten resulterede i en del DNF'ere på listen.

Vallensbæk Sejlklub stod for et perfekt arrangeret mesterskab. En fantastisk gruppe frivillige fik afviklet et sportsligt solidt internationalt arrangement på højeste niveau, og fik samtidig skabt rigtig gode rammer og hyggelig stemning omkring stævnet.

Komplet resultatliste findes her

Næste punkt på Formula18 kalenderen er DM i Aarhus under festugen om 2 uger.

Se STORE fotos fra de to dage i Vallensbæk her (Klik på fotoet og se den nye størrelse for vores fotogalleri'er)