Mickey Mouse som sydvest eller omvendt?

I Bergen er det første du får udleveret, en sydvest. Hovedbeklædningen, der skal sikre dig mod den styrtflod af regn der er varemærket for området. Det næste du oplever, er en styrtflod af regn. Inden for de første 5 timer, var der faldet mere end20 mm regn, hagl og været 2 kraftige tordenbyger.

Lassen ud af køjen

I løbet af ugen har der været forbavsende megen sol, men når sluserne først åbner sig gælder det om at have sydvesten inden for rækkevidde. I nat var der varslet ”Fuld storm”, og her på Norges vestkyst er det et varsel der skal tages alvorligt.

Selv om Bergen ligger beskyttet, et godt stykke inde i skærgården rullede mit hotelskib så meget, at jeg faktisk fløj ud af køjen 2 gange og vågnede brat. Det blæste vildt og regnen kom i kaskader. Jeg overvejede seriøst at søge tryghed i min røde sponsor sydvest, som en fortrolig ven i al stormen.

Men kig lige på billedet, har den norske sydvest ikke inspireret Walt Disney, at han for snart 100 år siden tegnende Mickey Mouse første gang? IKC her i Bergen har i hvert fald deres egen Fætter Højben, i form af banelederen der skabte mange daglige irritationer hos sejlerne. Når de danske sejlere åbenlyst savnede danske baneledere, som eksempelvis Jon Møgelhøj og den klogeste af dem alle, Christian Lerche, så siger det alt.

Trods VHF hos alle besætninger, var tavshed adelsmærket hos banelederen. Startproceduren var forskellig gang fra gang, enkelte gange blev radioen brugt andre gange ikke. Knarrklassen ønsker mange sejladser, men korte sejladser af max 1 time varighed. Det blev heller ikke overholdt, ligesom pauserne var dræbende lange. Fantastisk, at det lykkedes på trods, at gennemføre 11 sejladser.

IKC afvikles efter et ”Deed of Trust”, Knarrklassen hellige 10 bud, inspireret af den gode Moses.

Heri står der klare regler for antal fratrækkere. I stævnets sejladsbestemmelser står der så noget andet, og forvirringen er total. I Danmark har vi nogle af verdens bedste baneledere, hvor den slags småirritationer ikke ville opstå. En lille plet på et ellers fantastisk arrangement, nordmændene havde virkelig sprængt rammerne for afviklingen af IKC. Alle sejlere spiste eksempelvis morgenmad sammen, lækker morgenmads buffet. Her blev madpakkerne til dagen også smurt, og forventningerne afstemt.

Efter sejladserne, var der klub øl indendørs – da det ikke er tilladt at nyde den slags i det fri – og slet ikke på molerne. Der blev også serveret, ikke bare de kendte grillpølser, men lækre små retter, burgere og en uforlignelig fiskesuppe. For de mange der boede i både på havnen, var det muligheden for at få et tidligt, mættende og meget lækkert aftensmåltid. I det hele taget havde de norske Knarr sejlere gjort alt for at vaske det støvede og søvnige norske image af sig.

Ud af denne fætter/kusine felt var det reelt kun 5 vinder kandidater, og da sidste sejladser nærmede sig, var der reelt set kun to besætninger der kunne udfordre Lars Gottfredsen.

Men som skrevet tidligere i ugen (læs her), er konkurrencen benhård. Dels fordi internationale sejlere har et sportsligt frikvarter under IKC, dels fordi du sejler i lånte både. Hver dag har sine udfordringer med dagens båd, hvor lodtrækningsheld og vejret på dagen betyder meget.

1621887 10203909536232803_2904155709032710620_n

Vinder IKC 2014 Bergen – Lars Gottfredsen, sammen med Jesper Kjer og Anders Fisker. Vi beklager fotoet er en smule sløret, mon det var fotografen? 

Det betyder ikke, at en gammel båd er lig med en dårlig placering. For er vejret korrekt på dagen, kan disse sildekasser faktisk være yderst konkurrencedygtig i hænderne på den rigtige besætning. Sidste dagen skulle Lars Gottfredsen have sildekassen over alle sildekassen, men lørdag blæste det og besætningen drev den frem til en 2 og 3 plads. Jeg har kun et ord: Respekt. De sejlede godt og havde lodtrækningsheldet, med de rigtige både til vejrudsigten.

Det blev et dansk amerikansk opgør, med bedste nordmand Johan Hvide på en 5 plads. Deres udsendte fik sejlet en samlet 3 plads hjem, sammen med Søren Pehrsson og svenske Christel Nyquist.

Link til resultatliste her

Det har været en god uge, hvor vi har været samlet til ”voksen legestue”. ”Klubliv” på international plan, med denne årlige ”fætter / kusine” komsammen. Stedet hvor du møder dine sejlervenner, du også mødte sidste år, forrige år. Et forum, hvor nogle af sejlsportens største ego og livsnydere mødes i kammeratlig kappestrid, for at fortælle de samme historier de fortalte sidste år og forrige, og…

Afslutningen er som altid festlig, rygklapperiet når sammen med Knarr klassens forkølede brunstskrig ”Njaff”, nye krumme tæer vridende højder. Alt er som det skal være, alle er glade og alle ser frem til at mødes i København i 2015.

Søndag morgen er det helt slut, Disney feen, frk. Klokkeblomst prikker hul på den tidslomme vi alle har været lukket inde i den sidste uge. ”Puff”, siger det i en sky af stjernestøv og hverdagen skriger på al min opmærksomhed. Vejrudsigten kræver til med, at jeg hurtig finder min røde sydvest som eneste våben mod de mange truende sorte skyer over mit hoved.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen