Mads Bendix vinder Finn DM

 

Der blev sejlet om Danmarksmesterskabet på vandet ud for Kerteminde i den netop overstået weekend, men egentlig blev det kun til sejlads torsdag og fredag, hvor vinden var svag til let. Lørdag blev der målt over 15 m/s, og dommeren valgte at lade de 49 Finnjoller blive på land.

Øverst på podiet blev en gentagelse af 2013 – Mads Bendix, og på anden og tredje pladsen måtte Stig Steinfurth fra Hejlsminde Bådlaug se sin konkurrent Jørgen Svendsen fra Hellerup ende med samme antal point.

En tredje til Stig i forhold til Jørgens syvende i sidste sejlads, afgjorde sølv og bronze. Kun to yderligere point skilte fjerde og femtepladsen, så det var ganske tæt fra nummer to til fem.

Imponerende Finn 'rookie'

I rigtig mange sportsgrenen har man årets 'rookie' – et ungt talent der kommer bragende ind på scenen, og det skal jeg lige love for vi kan kalde Frederik Svendsen fra Hellerup Sejlklub, søn af stævnets nummer tre Jørgen Svendsen.

Frederik har aldrig tidligere sejlet Finn, og lånte en jolle op til DM, som han fik mulighed for at træne et par uger i. Frederik sluttede som nummer seks, foran mange garvede Finnjollle sejlere.

I forbindelse med Stefans Myralfs fravær ved EM i OK for et par uger siden, havde vi fra rygtebørsen hørt, at Stefan Myralf skulle have skiftet OK jollen ud med en Finn. Disse rygter kan nu være bekræftet, da vi fandt Stefan på en 21. plads, på resultat listen som du kan se her