Suveræne Ulrikkeholm tager fjerde Lysekil-sejr i træk

 

Camilla Ulrikkeholm gjorde det igen – vandt Lysekils Womens Match for fjerde gang i træk, men denne gang med mere dramatik end 'ever'. Tilskuerne på klipperne fik virkelig valuta for de penge det ikke koster, at nyde sådan en gang Match Race.

'Der blev i den grad gået til stålet, og kæmpet til det sidste, havde der været fem sejladser aner jeg ikke hvor vi skulle have fået kræfterne fra', udtalte Camilla Ulrikkeholm umiddelbart efter sejren var i hus - og fortsatte, det er helt vildt, og vi måtte kæmpe som en sindssyge. Det var nok den hårdeste afslutning jeg har oplevet her i Lysekil, udtalte Ulrikkeholm efter den obligatoriske sejrs tur i vandet.

Anna Kjellberg havde håbet hjemmebanen kunne have hjulpet dem det sidste stykke, og følte virkelig det var et ærgerligt nederlag, 'vi havde så tæt et opgør, og jeg følte vi havde et par esser i ærmet', sukkede Kjellberg og slog ud med armene.

Sådan gik det

Ulrikkeholm lagde ud med at vinde de to første og hvad 'matchbold' – men en aggressiv Kjellberg lykkedes at vinde tredje sejlads. I netop tredje sejlads fik Kjellberg tildelt en straf, men det lykkedes at sejle Ulrikkeholm lang forbi topmærket, og pludselig havde Kjellberg tid nok til at tage sin straf, og sluttede etter, og så var det hele åbent igen.

I fjerde sejlads, som skulle vise sig at blive den afgørende, fik Kjellberg en straf i prestarten, men det lykkedes Kjellberg at skabe en føring på første opkryds, dog ikke stor nok så straffen kunne tages!

Kjellberg slækkede ud, så afstanden til Ulrikkeholm blev mindre, for på den måde at forsøge at tildele danskeren en straf, men til den lille juleleg var Camilla for rutineret.

- Når din modstander allerede har en straf er du nød til at holde en god og sikker afstand, og det var vi gode til i dag, og kunsten er naturligvis ikke at komme for langt bagud, grinede Ulrikkeholm.

Kjellbergs sidste desperate forsøg var at sejle Ulrikkeholm langt forbi målstregen, og forsøge at tage sin straf inden det danske team nåede i mål, men her gik det galt for den stærke svenske skipper. Endnu en straf, for ikke at give plads, og dermed var det hele afgjort.

Der blev virkelig gået til den, og lur mig om ikke vi her har været vidne til verdens to bedste kvindelige besætninger dyste om sejren i Lysekil.

Bådmagasinet tippede forøvrigt rigtigt i mandags. Det blev de to seje skippere Ulrikkeholm og Kjellberg, der dystede i finalen om Lysekils guld, sådan :-).

LWM14 DL-1893

Lotte Meldgaard og hendes svenske team, havde nær misset cuttet. Kom med på yderste mandat, men viste klasse ved at vinde petit-finalen og dermed bronze, sådan. 

Slutstilling og samlede stilling i WIM-serien på næste side:


 

Slutresultat i Lysekil Women's Match, den tredje afd. af fem i Women's International Match Racing Series (WIM Series), (skippers navn, nationalitet, prispenge, WIM Series point):

1. Camilla Ulrikkeholm, DEN, 100 000 SEK, 25

2. Anna Kjellberg, SWE, 47 000 SEK, 22

3. Lotte Meldgaard Pedersen, DEN, 39 000 SEK, 19

4. Caroline Sylvan, SWE, 31 000 SEK, 15

5. Stephanie Roble, USA, 27 000 SEK, 13

6. Anne-Claire Le Berre, FRA, 24 000 SEK, 11

7. Klaartje Zuiderbaan, NED, 19 000 SEK, 9

8. Linda Rahm, SWE, 13 000 SEK, 7

9. Claudia Pierce, NZL, 0 SEK, 4

Stillingen i WIM Serien efter tre afd. af fem (skippers navn, nationalitet, point):

1. Camilla Ulrikkeholm, DEN, 72

2. Anna Kjellberg, SWE, 63

3. Anne-Claire Le Berre, FRA, 46

4. Klaartje Zuiderbaan, NED, 45

5. Caroline Sylvan, SWE, 44

6. Stephanie Roble, USA, 33

7. Lotte Meldgaard Pedersen, DEN, 32

8. Claudia Pierce, NZL, 28

9. Annabel Vose, GBR, 25

10. Morgane Fountaine, FRA, 14

11. Lucie Scheiwiller, FRA, 12

12. Pauline Courtois, FRA, 10

13. Mary O'Loughlin, IRL, 8

14. Linda Rahm, SWE, 7

15. Rajaa Al Owaisi, OMA, 6

16. Laura Dillon, IRL, 6

17. Anastasia Guseva, RUS, 4

18. Anne-Christianne Kentgens, NED, 0