Ja svaret blæser i vinden, for det næste du oplever, er en styrtflod af regn. Inden for de første 5 timer, var der faldet mere end 20 mm regn, det har haglet og der har været 2 kraftige tordenbyger.
Hvad får denne gruppe af "lyst alkoholikere" til tage til en by, hvor budskabet er entydigt. Du må ikke indtage en øl uden for sejlklubbens lokaler? Tilmed en øl, som bedst kan sammenlignes med tyndt lunken vand. Lukkeloven er så restriktiv, så indkøb af drikkevarer er fyldt med vanskeligheder. Alene prisen er en voldsom barriere. Ja, prisniveauet er chokerende, urimeligt højt.
De lokale lever med den virkelighed, for sådan er det jo. For en dansk Knarr sejler, skatteplaget en af slagsen, er det direkte ruinerende. De Knarr sejlere der kommer fra San Francisco, er komplet uforståelige over priserne. Hovedrystende lever vi høfligt med det, vi rejser jo alligevel hjem til ordnende forhold på søndag.
Så, kære psykolog: Hvorfor gør vi det?
Jeg kan ikke give alle svar, men et af de vigtigste er ret enkelt. Vi er samlet til "voksen legestue", vi er alle deltagere i det årlige Knarr International Championship (IKC).
Der er tale om "klubliv" på international plan, med denne årlige "fætter/kusine" komsammen. Stedet hvor du møder dine sejlervenner, du også mødte sidste år, forrige år og enkelte mødte du også for mange år siden. IKC går på skift mellem San Francisco, Bergen, København og Oslo.
En kombination af benhård konkurrence og hygge i verdensklasse. Sejlere i alle aldre og sociale lag, er her samlet i en god uge, for bare at være sammen. Sammen om glæden, ved at være i hinandens gode selskab.
Konkurrencen er benhård, dels fordi internationale sejlere har et sportsligt frikvarter under IKC, dels fordi du sejler i lånte både.
Hver dag har sine udfordringer med dagens båd, hvor lodtrækningsheld og vejret på dagen betyder meget. Der er nyere både, velholdte eksemplarer. Så er der de gamle tunge sildekasser, modne til et definitivt samvær med en motorsav. Det betyder ikke, at en gammel båd er lig med en dårlig placering. For er vejret korrekt på dagen, kan disse sildekasser faktisk være yderst konkurrencedygtig i hænderne på den rigtige besætning. Alle besætninger møder nogle gamle sildekasser, nogle midt imellem og så de hurtige Knarr alle taler om. Der er alene tale om superdygtige besætninger, og så dårlige både. Skægt nok aldrig omvendt.
IKC 2012 i Skovshoved var et vendepunkt, hvor hele konceptet blev vendt på hovedet og revitaliseret. Begrebet: "Knarr Landsby" blevet introduceret, og er siden blevet det fælles samlingspunkt under IKC. Festens epicenter, hvor dagens begivenheder bliver vendt og mulighederne for morgendagen præsenteres.
De bedste er stadig de bedste
Norge er historisk ikke et sted, hvor du frivilligt har den store tiltro til at kapsejladsen spiller optimalt. Knarr sejlene i Bergen har vist, at de også gerne er med på de internationale tendenser.
Bergen Sejlklub er årets IKC epicenter, med 21 topmotiverede besætninger. De bedste fra de sidste år, er fortsat de bedste.
Jon og Phil Perkins fra USA, ligger i front. Danske Lars Godtfredsen er nr. to, med sidste års vinder Søren Pehrsson som nr. tre, alt sammen resultatet ved det store 'Midtweek party'.
Onsdag var Layday, hvor hele stævnet tog ud på en dampfærge for at hygge sammen. Peter Wolsing, der sejler med Tom Carlsen er set i en botanisk have, sammen med alle de andre glade Knarr sejlere.
Lørdag vides hvem af de mange glade besætninger som løber med sejren og æren.