Visione 3.1 vinder sin første VM sejlads

Højtryksvejr og let vind prægede den første dag ved ORCi VM i Kiel, hvor der kun blev gennemført én sejlads i Klasse A og én sejlads i den ene fleet henholdsvis i klasse B og C. Så alle danske både kom ikke i kamp i går.

”Visione 3.1” stod for det bedste danske resultat i Klasse B, og nok også en overraskelse - i hvert fald for de andre nationer. De sejlede en perfekt sejlads og fandt den bedste vej blandt rummere og skraldere i den vanskelige sejlads, og vandt med overbevisende 2 min. på korrigeret tid.

De danske både i Klasse B placerede sig således:  nr. 1 Visione – nr. 5 Mandalay – nr. 10 Safran – nr. 11 Soldier Blue – nr. 18 Sirena

”Hansen” leverede også en flot præstation i den ene Klasse C fleet, hvor de var første båd i mål og blev nr. 3 efter respit.

Og blandt de store både startede ”Tarok” også flot med en 6.-plads, mens ”APM” måtte tage til takke med en 25.-plads. Morten Ulrikkeholm sejler som rorsmand på den norske Farr 400 Oxygen sammen med Michael Hestbæk, og de blev en flot nr. 2 i Klasse A.

I dag sejler alle klasser en 62 sømils offshore. Onsdag er der igen inshore sejladser og torsdag endnu en offshore. Fredag og lørdag sejler Klasse B og C i guld og sølv fleets. VM’et afsluttes på lørdag.

Læs optaktshistorien: ORCi VM i Kiel med 10 danske både

Resultater for ORCi VM

Oversigt over alle danske deltagere i Kiel:

Klasse A – 26 både (420-549,9 CPH) – danske deltagere:

Swan 45, Tarok, Erik Berth

Farr 40, APM, Chris Nørgaard

Klasse B – 59 både (550-614,9 CPH) – danske deltagere:

KER 11.3, Visione, Per Weiskvist

XP-38, Soldier Blue, Peter Kampmann/Lars Ive

IMX 38, Mandalay, William Friis-Møller

X-40, Sirena, Peter Buhl

X-40, Safran, Mads Elleskov

First 40.7, Tomcat, Mikkel Lange

Klasse C – 26 både (615-700 CPH) – danske deltagere:

X-37, Hansen, Michael Møllmann

X-362, Chulita, Michael Choleva







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen