Ambitionerne fejlede bestemt ikke noget, da vi sejlede fra Hvidovre til DFÆLs sommerstævne i Kerteminde med Utzon 45 m2 spidsgatteren ”Fant”, der var trimmet op til race. Besætningen var god og erfaren. Tidligere HB-medlem i DS, Søren Overgaard, min tovværkspusher Frank Kirkegaard og Louise Haldbo Balslev, begge fra Riggerne i Svendborg,.
En førsteplads var helt klart inden for rækkevidde mente jeg. Enten en løbssejr eller måske en overaltsejr blandt spidsgatterne, der med 9 både var feltets største gruppe. Der deltog i alt 25 både.
Som gammel banekapsejler var min glæde stor, da vi så at vi fik to sejladser på trekantbane uden platlæns inden den traditionelle distancesejlads. ”Fant” er dejligt hurtig på de rumme kurser, men har ikke spiler som konkurrenterne.
Klar til kamp
Vi var stålsatte, da vi sejlede ud til kamp på Kerteminde-bugten. Vi tjekkede strøm og fandt ud af, at der var lidt medstrøm på højre side og modstrøm på bagbord side. Vi fik baneområdet på skippermødet men kunne ikke nå at slå nogle slag op ad banen, inden vi skulle være klar til start. Det havde været rart at have nogle kurser at forholde sig til.
Vi startede ikke perfekt, men nogenlunde acceptabelt. Vi havde en ide om, at vi var hurtige, hurtigere end vores konkurrenter i løbet. Alligevel holdt vi fast i strategien, at vi skulle ud i den lette medstrøm på højre side, da alle vores konkurrenter forsatte ud mod venstre fløj. Vi glemte det elementære: Husk at blive ved konkurrenterne, når farten er god.
Bananen var for krum
Her hoppede kæden helt af for os. Vi røg i en vaskeægte banan på højre side. ”Den må da skralle tilbage”, gentog vi til hinanden som et mantra. Men bananer er lumske. Vi gled i vores, da vi prøvede at ”skralle” den, men vi blev selv ”skrallet”.
Vinden bare rummede og rummede.Til sidst var den rummet 30 grader. Vi slugte først kamelen og vendte over på skral vind, da vi så, at bådene til luv gik 10 grader højere end os. Altså havde vi på det øjeblik mistet næste 40 grader. Det var surt at skulle kravle ydmyget ind over banen på skral vind. Vores taktik var slået fejl. Senere fik vi dog sejlet os op på tredjepladsen, men vi tabte kostbare minutter og point..
”Gi-Gi” var bare for hurtig
Inden sejladsen vidste vi, at overaltsejren var mere end vanskelig at nå, fordi den hurtige Utzon 30 m2 ”Gi-Gi” også var med i år. Båden er fantastisk hurtig, både på sejltid og præmietid, og den bliver sejlet fremragende af Jesper Knudsen og hans besætning. Stor respekt. De var desuden på hjemmebane. Det gik helt som forventet. ”Gi-Gi” vandt fortjent overalt. Ikke bare blandt os spidsgattere, men hele stævnet.
Ubeslutsomhed kostede dyrt
I anden sejlads begyndte vi at lære vindsystemet at kende og var skarpere. Her var vi meget tættere på en løbssejr. Vinden var frisket og vi gik godt. Vi lå på andenpladsen kort før mål, men kombinationen af et uheldigt vindskift og min ubeslutsomhed med at vende under løbsvinderen ”Bombus”, kostede os andenpladsen med syv sekunder.
I sidste sejlads måtte vi stoppe i starten på grund af tre af de lange slanke, der var ved at kollidere, Vi måtte stoppe op, for ikke at sejle op i dem. Igen var vi sidst i løbet, men nu havde vi fundet ind under huden på de vilde vindspring på op til 30 grader. Vi vendte godt og lavede flere vendinger. Louise halede det løse hurtigere hjem på genuaskødet, end nogen mandlig gast jeg kender.
Og så gik det ellers stærkt
Vi avancerede rigtig godt på distancesejladsens eneste kryds, og da vi fik slæk på skøderne, så gik vi bare stærkt. Endda uden spiler. På det sidste halvvindsben mod mål gik vi især stærkt og lagde for alvor konkurrenterne bag os. Vi hentede endda ind på ”Gi-Gi”, der kom i mål blot 35 sekunder før os, efter de havde været langt foran. De sejlede i løb for små spidsgattere, mens vi sejlede i løb for store spidsgattere.
Solid løbssejr
Vi sluttede derfor af med en solid løbssejr. Vi var også før i mål, end de både, der målte mere end os. Det rakte dog kun til en samlet tredjeplads i vores løb, hvor kun 2 point skilte os fra den vindende ”Bombus”. Vi blev nr. 4 overalt af spidsgatterne og nr. 7 overalt af alle 25 både.
Det allerbedste var dog at vi alle fire om bord havde en fantastisk dag på vandet, og uanset hvor mange fejl vi lavede undervejs, så rejste vi os ved vores fejl og kom stærkt tilbage. Vi kom i havn i højt humør og glæder os til næste år.
Den intense konkurrence gør det sjovt
Det er nemlig den intense konkurrence på vandet, der gør det sjovt at kapsejle og ikke om der venter en præmie i havnen.
Vi glæder os også til næste år, fordi feltet ikke smelter så hurtigt for de fine gamle klassiske træbåde, lystbådene, som så mange andre kapsejladser. Intensiteten i toppen af feltet er også den samme som i andre kapsejladser med ”plastbaljer”, og så er stemningen høj i havnen. Min nabo i Kerteminde, Niels Laursen i løbsvinderen "Bombus", kan tale med om, at der også er plads til gemytlige drillerier.