Singlehand sejlads er kommet for at blive

Ole Jessen's dybe søvn ved afslutningen af årets Sjælland Rundt, er da ved at udvikle sig til et mareridt i tåbelige kommentarer og senest nye nedgørende øgenavne. Ikke fair overfor Ole, som er en dygtig sejler – og frem for alt en flink og loyal fyr.

Singlehand sejlads har alle de positive elementer, som fremmer interessen for sejlsporten – både hos den enkelte ”måske” sejler og i den brede offentlighed. Rigtigt skruet sammen, er da også tale om en fysisk og psykisk dyst, som kan til trække megen bred opmærksomhed – hvor sejlsporten på sigt kan præsentere nogle ægte folkehelte, vi alle ser op til.

Men før vi kommer dertil, skal vi på de indre linjer finde selvjustitsen frem. Jeg læser hovedrystende Erik Venøbo beretning om hans vindertur – og reelt eneste fuldførende af 6 single besætninger:

”Træthed, så man faktisk blev skidt tilpas, en krop der fand’me var så træt, at man var øm alle steder og husker, at man kunne blive så træt, at man skulle til at skrive små notitser hele tiden, for at holde styr på virkeligheden. Ja, man bliver forvirret og mister tidshorisonten. Der forsvinder små passager i, hvad man laver, derfor har jeg altid en lille dagbog på kortbordet.”

Erik Venøbo erkender, at han kan blive lidt småtosset af det lange ophold, alene til søs, uden søvn? Går det ind under det, som Søvejsreglerne kalder: ”Holde behørigt udkig ved at tilrettelægge og opretholde en sikker vagt” ?.

Jeg er nok den sidste moralist i dansk sejlsport, og altid frisk på en ny udfordring. Men det er da dybt uforsvarligt at sejle så lange distancer singlehand, ikke mindst i indre danske farvande. Du er uforsvarlig over for sig selv – og din familie, hvis du ellers har én - Men ikke mindst er du dybt uansvarlig over for den øvrige skibstrafik.

Under min i gangværende sommertur passerede jeg i torsdags Storebæltsbroen, jeg kom nordfra i stærk modstrøm. Vi var absolut ikke alene, bagfra blev vi indhentet af et større container skib. 5 – 6 erhvervsskibe inden for 20 minutter. Sydfra mødtes vi af en enormt krydstogtskib, nogle container skibe og så en kuldamper. Grundet den voldsommer modstrøm kom vi langsomt frem med 3 knob, hvor de andre sejlede mellem 10 og 17 knob. Vi havde kun én opgave, holde os langt borte af disse erhvervsskibe. Som min med skipper Rasmus sagde: ”Det kulskib er lastet med 90.000 tons kul. Med den tonnage stopper den ikke for en forvildet lystsejler, ikke af ond vilje, men muligheden er bare ikke til stede.”

Nu var vi 2 ombord, det var højlys dag og vinden var fornuftig. Når årets singlehand sejlere er kommet til broen, har de allerede sejlet mange timer og været igennem en lang nat. Undskyld mig, det kunne være gået gruelig galt. Et er de personlige skader, men hvad med økonomien?

“Tag ikke skades dækning for givet”, så enkelt er budskabet fra de store aktører på bådforsikringsmarkedet – Pantanius og TopDanmark.

Så budskabet er klart, vi skal i egne rækker finde et koncept, som både opfylder de sportslige mål, som single sejlads giver, altså bevarer det ekstreme i sporten. Men også have øje på det sikkerhedsmæssige.

Helsingør Sejlklubs formand Kim Dragstrup siger det ganske klart: ”Tiden er til ekstrem sport, og det ser vi også i sejlsporten. Men i dag er det min umiddelbare, personlige holdning, at det ikke er forsvarligt med det nuværende format."

Ingen i verden – altså udover årets vinder - Erik Venøbo kan holde øjnene åbne i så lang tid som en Sjælland Rundt kræver. I hans egen beretning erkender han også, at der er en risiko for, at selv han bliver: ”Forvirret og mister tidshorisonten”. Det er ikke sundt for sejlsportens renommé.

Opgaven er så at finde en fælles løsning der forener det ekstreme, med det sportslige og det forsvarlige. I de mange debatindlæg er der heldigvis masser af inspiration at hente.

Flemming Djernæs siger det så klart: ”Arrangørerne (må) stoppe sejladsen i sin nuværende form nu og indlægge nogle stop, så vi ikke overlader sikkerheds spørgsmålet fuldkomment til skæbnen eller visse sejleres overvurdering af egen formået. Læs dårlige dømmekraft! I hanekamp kæmpes til sidste blodsdråbe. Lad ikke sejlsport blive hanekamp, men lad solo-sejlads forblive god, sund og fornuftig sport, vi alle fortsat kun kan have respekt for.”

Hvor mange og hvor lange pauser, overlader jeg trygt til de involverede parter. På den baggrund ser jeg da personligt meget frem til at følge singlehand sejladsen Sjælland Rundt, version 2 i 2015. Forhåbentlig er der dobbelt så mange på startlinien?

Indtil da, håber jeg, at de mange ”Klogeåge’r” fokuserer fremadrettet på mulighederne og stopper al den tågesnak spalterne har været fyldt af i den sidste uge.

God sommer og god vind,

Nicolai Lassen.

-----------------------------------

LÆS OGSÅ tidligere artikler om singlehand sejlads og sikkerhed, med indlæg fra Helsingør Sejlklub, Dansk Sejlunion, Søfartsstyrelsen, Søsportens Sikkerhedsråd samt forsikringsselskaberne Pantaenius og TopDanmark:

Hvad med lovgivning og forsikring ?

Bør sikkerheden øges på lange singlehand sejladser ?

Sådan undgår du bøde ved trafikseparering

I artiklerne og debatkommentarerne bliver blandt andet refereret til Søvejsreglerne, vagtholdsbekendtgørelsen og trafiksepareringerne i danske farvande, som er blandt verdens mest trafikerede m.h.t. erhvervstrafik. Her er link til relevante dokumenter, så du kan "holde styr" på begreberne:

Link til "Vagtholdsbekendtgørelsen"

Link til "Bekendtgørelse om Søvejsregler"

Havets hovedveje - trafiksepareringssystemer, dybvandsruter & særlige gennemsejlingsruter







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen