Aschenbrenner inde, Sehested ude

Joachim Aschenbrenner gjorde hvad han skulle torsdag for at sikre sig adgang til kvartfinalerne. Opgaven var, at han mindst skulle vinde den ene af sine to matcher i dag. Og det gjorde han mod svenskeren Johnie Berntsson med en klar sejr i den hårde blæst i Marstrand, hvor DS37’erne sejlede med rebet storsejl og fok.

Vinderen af round robin, Ian Williams valgte Aschenbrenner i kvartfinalen, som sejles i dag,  selv om han tabte til den 20-årige dansker i deres indledende sejlads. Kan Aschenbrenner gøre det igen mod den ellers suveræne englænder ? Dagens kvartfinaler ser således ud:

Ian Williams (GBR) – Joachim Aschenbrenner (DEN)

Fransesco Bruni (ITA) – David Gilmour (AUS)

Kieth Swinton (AUS) – Björn Hansen (SWE)

Mathieu Richard (FRAU – Taylor Canfield (ISV)

To sejre var ikke nok

Nicolai Sehested havde ryggen mod muren i går, men holdet gjorde, hvad de kunne for at komme videre, da de vandt begge deres sejladser. Dermed var der fortsat en mulighed, hvis ”kabalen” med sejre og tabte for de nærmeste hold faldt på plads.

Med to sejre endte Nicolai Sehested a point med tre andre hold, nemlig svenske Björn Hansen, new zealandske Phil Robertsen og australske David Gilmour. Björn Hansen kom videre, idet han havde vundet over Robertsen og Gilmour, hvor Sehested tabte til begge. Gilmour kom videre da han havde vundet over Robertsen og Sehested. Så det var ikke nok for Sehested at have vundet over Björn Hansen, og da de tabte til Robertson, måtte de tage til takke med 10.-pladsen.

En enkelt sejr mere havde bragt dem sikkert i kvartfinalerne, men TRE-FOR Match Racing fik vist i Marstrand, at de kan sejle op mod verdens bedste. Hvis de f.eks. havde vundet ”danskeropgøret” – ja, så havde begge danskere faktisk sejlet kvartfinaler.

Philip Kai Guhle, som sejler på Björn Hansens team, skriver på sin facebook om danskerne:

”Drengene klarer det fantastisk, og jeg må indrømme, at der ikke er mange som kan matche deres boathandling heroppe. Vi har på Björn Hansens hold kigget mere på deres letvejrsvendinger, og selvom vi har vundet heroppe to gange, kan vi altså lære noget.

"Det er fantastisk, at vi har fået to så gode hold med, og jeg glæder mig til at konkurrere mere med dem på Alpari World Match Racing Tour.”

Resultater Stena Match Cup Sweden







★ Tursejlads

★ Sommertur, Norge - Det søde liv i Sørlandet

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Eventyr på Avernakø

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Fra regn til sol

★ Test af motorbåd

★ Test: Lynhurtig Saxdor 400 GTC med foldbare terrasser

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Friske råvarer

★ Interview & Portræt

★ Citat: 'Større skifte i sejler Danmarks organisationskultur'

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Mad om bord

★ Interview & Portræt

★ DS Sportschef Peter Hansen om hans første 100 dage...

★ Artikel

★ Havnens placering skaber tvivl om regler





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen