KDY15m2 eller i daglig tale Juniorbåden så dagens lys i 1929, hvor de første 4 både blev søsat. Båden er designet af den svenske konstruktør Salander og det er sidste gang man i Danmark har kunnet blive enige om en fælles båd til oplæring af junior sejlere. Der er i dag en flåde i Danmark og Tyskland og man har i klassen de sidste par år kæmpet med at nå op på et tilstrækkeligt antal deltagende både til et officielt DM. Men nu bliver alle sejl sat til for at man i 2016 kan samle mand af hus.
Danmarks største klassebåd målt i aktive sejlere og deltagere i DM'er er Folkebåden. Den så dagens lys omkring 1942 og har siden været en bådklasse af næsten udødelig karakter. Klassen er i dag karakteriseret af flåder i en række nordeuropæiske lande, super skarp konkurrence og som KDY 15m2 af masser af sjov og hygge på molen efter sejlads.
SKS og KDY glæder sig til at samle rigtig mange af de flotte klassiske både i en ny ombygget Skovshoved Havn i juli måned 2016. Det bliver i hvert tilfælde et spektakulært skue at se mellem 60 og 70 af de smukke klinkbyggede klassikere.