Det er ikke stilhed før stormen, der har præget Egå Marina den sidste uges tid. Der har været travlt med alle forberedelserne til Europamesterskab for Laser Radial ungdomsklasserne, der arrangeres den 26. juni til 3. juli af Egå Sejlklub.
Ifølge stævneleder
”Selvom man gør alt, hvad man kan for at forberede sig, dukker der jo altid pludselige nye udfordringer op. I forrige uge skulle vi f.eks. pludselig levere en statisk beregning over vores
”Men alt i alt føler vi, at vi er rigtig godt forberedt. Planlægning og forberedelse er jo ikke den sjoveste del. Men når først man går i gang med sådan et stævne, bliver det jo rigtig sjovt. At være med til at arrangere sådan et mesterskab er en oplevelse for livet.”
Mesterskabet åbnes officielt fredag af Kulturråds Rådmand Rabih Azad-Hamad og sejlunionens formand Hans Natorp.
De første sejlere ankom allerede i sidste uge, og de sidste dage har hundreder af unge sejlere forberedt sig og trænet ud for Egå Havn. I dag og i morgen er der registrering og målinger.
Deltagerlisten tæller 240 sejlere fra 29 land og 4 kontinenter, og det bliver spændende at følge de unge danske talenter under dette stævne. Flere af dem har allerede her i foråret præsteret ganske flotte resultater ved Europa Cup stævner, og i den kommende uge skal de for alvor vise, om de er nået op i toppen i den nye generation af Laser sejlere.
Der har været brug for at udlægge ekstra broer i havnen, således at de 240 joller kan komme hurtigt ud og ind.
Det har taget Egå Marina og Egå Sejlklub en uges tid at klargøre Marinaen til stævnet. Der er opstillet telt, indrettet jolleplads udlagt ekstra flydebro, opsat flag, pakket, indrettet camping og mange flere ting.
Stævnets officielle titel er European Laser Radial Youth Championship, og stævnet arrangeres i et samarbejde med International Laser Class Association.
De første sejlere ankom allerede i sidste uge, så der bliver trænet på livet løs op til UEM sejladserne for fremtidens olympiske Laser sejlere. Der bliver travlt på beddingen, når 240 joller skal ind og ud til dagens sejladser.