Sejladsen foregår lørdag den 16. august 2014 med start fra Thurø, og rundt i det skønne sydfynske øhav.
Der bliver igen i år sejlet på to baner, idet almindelige kølbåde kommer på en lidt kortere tur på 38 sømil, og flerskrogsbådene sejler den lidt længere tur på 47 sømil, og på den måde forventes det, at alle både er hjemme igen til aften. Når stradbasserne på havet er overstået, vil der være dejlig suppe til alle deltagerne efter sejladsen, og præmieuddelingen vil foregå lørdag aften når alle både er kommet hjem.
Men inden da, fredag aften - vil der være grill i Gambøt på Thurø, og lørdag morgen er der gratis kaffe og rundstykker.
Klubben håber på et deltagerantal på omkring 75 både.
Sidste tilmeldingsfrist er søndag den 10. august 2014, og tilmelding kan ske via Thurø sejlklubs hjemmeside ved at bruge linket her: www.thuroesejlklub.dk (under fanebladet "Kapsejlads" , hvor man også kan se de tilmeldte både)