På trods af , der på samme tidspunkt blev sejlet fransk mesterskab, med mere end 50 både, havde 62 både - herunder to danske fundet vej til Arco (Gardasøen, red.)
Sejladserne blev imødeset med en del spænding, idet det var første gang på Europæisk vand at de to designfilosofier omkring foils reelt skulle mødes - altså C boards mod J boards.
Og stillingen må siges at være uafgjort - idet den suverænt bedste sejler Micsha Heemskirk fra Holland, der har flere VM titler i både A-cat og F18, vandt i en båd med J boards. Men på de efterfølgende pladser var der to både med C boards - og det skal siges at det var under forhold der var i den øvre del af vindskalaen for A-cat hvor grænsen er 22 knob.
To danske A-cat piloter
Fra Danmark deltog Peter Boldsen, Kaløvig og Tom Bøjland, Skovshoved, og for begge var det et yderst lærerigt stævne, da det var første gang de reelt sejlede et stort stævne i luft. Fokus var selvfølgelig på at kunne komme banen rundt, uden at ramle sammen med nogen andre. Specielt ned af bakke, hvor bådene nærmer sig hinanden på skærene kurser med 30 knob, kan være en smule nervepirrende.
Resultatet blev henholdsvis 17 og 18 til Tom & Peter som er ganske tilfredsstillende, da erfaringen med A-catten er begrænset hos begge. Samtidigt med fik vi ro i sjælen om at vores materiel er det rigtige, op til EM der sejles om tre uger i Frankrig.
Generelt var konklusionen mht. materiel at den bedste sejler stadig er alt afgørende - fire vidt forskellige platform-designs på top fem, hvilket er sundt for klassen - og al panik om at alle skal have J boards for overhovedet at kunne være med i toppen, er aflyst.
Eksempelvis er de seneste to stævner i Danmark vundet af Bo Erhardt med et ældre design med lige boards - han var simpelthen den bedste sejler de dage.
120 både sejler EM - herunder 4 danske
Box:
For de ikke indviede i Cat verdenens mange betegnelser for boards (ror og sværd) følger der her en lille forklaring - det er slet ikke så indviklet endda.
Oprindelig sejlede de fleste cats med et lige sværd i hvert skrog der pegede lodret med - hvis de dog overhovedet havde noget - eksempelvis en Hobie 16 har ikke noget.
På sigt fandt man så ud af at hvis man nu vinklede sværdet indad under båden gav det, udover at båden ikke drev, også et løft når båden krængede - hvilket kan være ganske nyttig da Cats har det med at lave nosedives når man mindst venter dette.
Smarte bådbyggede fandt hurtigt ud af at hvis man nu kurvede sværdet og sværkisten kunne man få et endnu større løft - altså sværdet kom til at ligne et stort C - som eksempelvis nogle A-cats og Nacra 17.
Nå begyndte bådene pludselig at foile - mere eller mindre kontrolleret.
Næste skridt var simpelt - L sværd som det kendes på AC bådene C cats - og vupti var man flyvende - dog med en masse mas med at kontrollere sværd og ror vinkler, for at det hele blev stabilt.
For A-cats vedkommende er der dog lige den detalje at sværdene i henhold til klassereglerne skal kunne isættes ovenfra - hvilket jo giver lidt mas med et L, så derfor lavede man en hybrid formet som et J og udvidede sværdkisten så det kunne isættes.
For rorene er det lidt simplere, her satte man winglets på, så de kunne give det passende løft eller downforce som man nu ønskede sig.
Faktum er idag - at under optimale forhold, og hvis man er go' kan man få A-catten til at 'flyve' stabilt på J boards. Men i praksis er forholdene meget sjældent stabile og samtidigt vil man på halvvindskurser simpelthen have for meget løft og er nødt til at lette foden fra speederen i forhold til de både med C boards. - I modsætning til andre cats er man jo ene og alene og der er meget begrænset tid til at trimme sværd vinkler mens man sejler samt trække luv board op osv. - noget som man på en AC både havde en masse mandskab samt tekniske hjælpemidler til.
