Jubilæum og DM for Ynglinge i Taarbæk

Det er på mange måder en stor weekend Taarbæk går i møde om 14 dage - d. 14.-15. juni.

I de dage fejrer Taarbæk Kirke og Taarbæk Havn deres 150 års jubilæum og lillebror Taarbæk Sejlklub fejrer sit 75 års jubilæum, og det betyder masser af leben på den lille havn.

I anledning af jubilæet er Taarbæk Sejlklub vært ved Danmarksmesterskab for Ynglinge og den traditionsrige Huggert Pokal for juniorer. Formand for Taarbæk Sejlklub Jens Stephensen udtaler :

”Vi håber, at rigtig mange Ynglinge vil slå vejen forbi for at hjælpe os med at fejre vores 75 års jubilæum og forhåbentlig få nogle gode dage på vandet og på land. Vi har sat alle sejl til at det bliver nogle festlige dage, ikke kun for sejlerne, men naturligvis også for vores medlemmer og andre interesserede. Det har været vores mål at arrangere en weekend med lige dele kapsejlads og fest”.

Jubilæumsweekenden skydes i gang med jubilæumsaftenmatch om fredagen med start klokken 19.00, med efterfølgende præmieuddeling og let bespisning i klubhuset.

Matchen vil også fungere som tune-up for Ynglingene inden Danmarksmesterskabet starter lørdag.

Om lørdagen vil der fra klokken 11.00 være sejlercafe i klubhuset, hvor der kan købes kaffe, kage, øl og vand, så interesserede og pårørende til sejlerne kan følge sejladserne på nærmeste hold.

Lørdag aften er der stor jubilæumsfest for medlemmerne, venner af klubben og sejlerne på Taarbæk Havn.

Indbydelsen til DM for Yngling 2014 kan findes på Taarbæk Sejlklubs hjemmeside www.taarbaek-sejlklub.dk







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Afslutning for Højtryk med citater og...

★ Test af sejlbåde

★ Dragonfly 36 sætter ny standard for flerskrog

★ Artikel

★ Unghavn inviterer unge om bord i alt det maritime

★ Artikel

★ Juniorbåden - Grundstenen i dansk sejlsport

★ Test af sejlbåde

★ X-40 - En båd for livet som er yderst velsejlende

★ Artikel

★ 60 Eventyrere om én sejlbåd





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen