Oxbridge i konge vejr

Oxbridge 2014 blev afviklet i det bedst tænkelige vejr: Sol, varme - og frem for alt god vind.

10 uddannelsesinstitutioner deltog i Oxbridge, som blev sejlet for ottende gang, og i år var der deltagelse med hele to uddannelsesinstitutioner fra vores tyske naboer, både Flensborg Universität og Fachhochschule Flensborg.

9 uddannelsesinstitutioner deltog med hele to hold af fire studerende, på nær Flensborg Universitet som stillede op med et hold. Ganske imponerende at små 80 personer på den måde fik oplevet kapsejlads tæt på.

Oxbridgepokal

Alle havde en fantastisk dejlig dag. Der blev gået til den på vandet og dystet hårdt om de fem finalepladser. Det blev fem forskellige  uddannelsesinstitutioner, der skulle dyste i finalen, og pladserne fordelte sig som følger:

5. plads: Hou Maritime Idrætsefterskole, Hou - Hold 1

4. plads: Business College Syd, Sønderborg - Hold 1

3. Plads: Erhvervsakademiet Sydvest, Sønderborg - Hold 1

2. Plads: Syddansk Universitet, Sønderborg – Hold 1

1. Plads: Fachhochschule Flensborg – Hold 1

Fachhochschule Flensborg deltog for første gang i Oxbridge kapsejladsen – og fik således en fantastisk debut – ved at vinde kapsejladsen mellem uddannelsesinstitutionerne på tværs af grænsen. Det betød at vinderen fra sidste år, Syddansk Universitet, Sønderborg måttet aflevere vandrepokalen 'Oxbridge trofæet' til Fachhochschule Flensborg.

Oxbridge 2015 finder sted igen til næste år – en torsdag i midten af maj måned.

www.oxbridge.dk