Gå ikke glip af disse fantastiske øjeblikke

Sæt sejlene og deltag i Palby Fyn Cup som afvikles den 23 -25 maj.

Det ser desværre ud til at den store afgang af sejlere i de danske havne nu også smitter af på antallet af deltagere i landets store kapsejlads PalbyFyn Cup, hvor der i 2013 var 272 startende hvoraf de 219 fuldførte turen rundt om Fyn. I 2012 måtte stævneleder Poul Erik Nielsen træffe den svære beslutning at aflyse sejladsen, hvor hele 332 både var tilmeldt. Et meget stort lavtryk havde placeret lige over Fyn og hele weekenden lød meldingen på stormende kuling, så det var bestemt det rette valg.

Om det i dag stadig sidder i baghovedet på enkelte sejlere er ikke til at vide, for på nuværende tidspunkt ligger antallet af tilmeldte både ca. 10 % under hvad der var på samme tid sidste år, og Bogense Sejlklub opfordrer derfor landets sejlere til at få samlet besætningen, sat sejlene og sætte kursen mod Bogense og deltage i sejladsen omkring Fyn.

Nyt i år - også for tursejlerne

Som noget nyt kan man i år også være med som tursejler, hvor du deltager uden målerbrev. Tursejlerne får deres eget løb, og bliver startet som de første i sejladsen. Der er selvfølgelig også fine præmier til alle tursejlerne, og I deltager på lige fod med alle øvrige sejlere om lodtrækningspræmierne.

Spar penge

Du kan nå det endnu. Efter tilmelding den 10. maj vil der være et  tillæg på 100 kr. - så er du hurtig på tasterne, så tilmeld dig allerede i dag og spar penge.

Stævneleder Poul Erik Nielsen og hele 'besætningen' i Bogense Sejlklub, samt hovedsponsoren Team Palby glæder sig naturligvis til at byde mange sejlere velkommen til Palby Fyn Cup, som i år afvikles for 25. gang

Se mere info om sejladsen på www.palbyfyncup.dk

Du kan også hente invitationen og se de mange præmier her (ekstern PDF)