På lørdag afgøres om ISAF Worlds skal til Aarhus

”Vi mener, vi har leveret et unikt bud på et ISAF Worlds 2018. Aarhus er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – og det gælder for sejlads såvel som for byen, som også kan bryste sig af en lang eventtradition i øvrigt, ” siger direktør for Sport Event Denmark, Lars Lundov.

I løbet af blot den seneste måned er Aarhus blevet udset som favorit til at huse ISAF’s næste regionale træningscenter samt tildelt ikke mindre end tre internationale mesterskaber i olympiske bådklasser.

“At være hjemsted for det næste ISAF træningscenter er én af vores store drømme, så at blive kåret som favorit er jo bare alle tiders,” fortæller en glad direktør for Sailing Aarhus og senest udnævnt til administrerende direktør for 2018 organisationskommittéen, Thomas Capitani.  “Vi er også henrykte over at kunne byde velkommen til den nye og spændende kapsejlads Nacra 17, som har valgt at afholde VM her i Aarhus og til EM 470 og Laser i 2015.  Alt dette skal tolkes som en anerkendelse af Aarhus' lange historie i sejladsens tegn.”

Aarhus' ry som sejlernes by understreges yderligere af den vedvarende stime af sportslig succes, som høstes af byens egne tre stjerner. Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen indtager lige nu en flot andenplads på verdensranglisten. Og i mændenes 49er kategori er Jonas Warrer solidt placeret som verdens nummer ét sammen med sin makker Peter Lang.

”Siden præsentationen af vores bud på ISAF VM 2018 er vores visioner blevet fulgt til dørs af sejlere, officials og gode venner af sejlsporten fra hele verden,” siger Hans Natorp, formand for Dansk Sejlunion..

Udover Aarhus byder også Gdynia i Polen, Busan i Korea og Haag i Holland på VM’et.

Bag det danske bud står Sailing Aarhus, Sport Aarhus Events, Dansk Sejlunion og Sport Event Denmark.

Se Danmarks officielle budvideo her:


Læs også: ISAF Worlds 2018: Tre bud fra Europa og måske et fra Asien

Læs også: ISAF accepterer forsinket bud fra Busan i Sydkorea

 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen