Det startede med en lille misser fra den danske vejrmand, der havde lovet op til 5 m/s, hvilket senere på dagen viste sig at være for lidt. Det blev super flot sejlervejr, med sol fra en skyfri himmel og op til 6-8 m/s, så der skulle hænges igennem.
Styrt kostede dyrt..!
I 49eren fik Warrer/Lang en noget uheldig start på stævnet, da de måtte en tur i baljen, efter et nosedive! Den rutinerede duo lå to'er i første sejlads, da deres båd pludselig dykkede med snuden, og styrtet var uundgåelig. Sådan en fejl straffes prompte, og Warrer/Lang måtte tage til takke med en 20. plads
Forstuvet fod!
Værre gik det for Jena og Katja som også styrtede i deres 49erFX, men her var det i dagens sidste sejlads. Jena's fod blev siddende i stroppen, så nu humper Jena rundt på krykker. Det er i skrivende stund her mandag aften endnu uvist om det bliver muligt for Jena at komme på vandet i morgen!
Ida og Marie bedst fra start
For lige at slutte med dagens optur, ja så lagde Ida og Marie ud med en rigtig flot serie på 6,2,2 hvilket placerer dem som to'er, kun to point op til de førende brasilianere Grael/Kunze.
Se stort flot billedgalleri fra Per Heegaard lige her
Læs også vores internationale nyheder fra Hyeres på Sail-World.com her
Øvrige udvalgte resultater, hvor jeg kun har valgt at se på top 25 og op:
(Se den fulde resultatliste ved at klikke på klassenavn)
49'erFX: Ida og Marie 2 – Jena og Katja 7 – søskene Schütt 8
Laser Radial: Anne-Marie Rindom 6 – Sarah Gunni 21
Nacra17: Allan Nørregaard og Line Just 13
49er: Warrer/Lang 25
Finn: Mads Bendix 20
RS:X (w): Lærke Buhl-Hansen 23