Vi blev nummer 14 samlet, og det var helt klart godkendt, og egentlig ret godt. Vi nåede vores, endda reviderede, mål.
Drengene var i inde i kampen og gik til den. Båden blev pakket, og til præmieuddelingen tog Emil selvfølgelig imod de tre flasker 'Muskadet' - som er den lokale portvin her på egnen.
Fejret den første tur
Den første tur sammen skulle naturligvis fejres. Vi gik på restaurant, fik os en mandemiddag med nogle drenge som fortalte om deres liv og drømme, og vi om vores.
Lars og jeg drømmer om vores drenge vil komme til at opleve endnu mere end vi har gjort, og vi giver dem gerne et skub og en hånd. Men det behøver vi ikke! De kan, og de vil selv - og de er som fars sønner godt på vej.
At tage sine store 'børn' med på en tur, hvor vi sejler race, lever i mod og medgang – er rigtig god mentalhygiejne. Alle lærer noget, og det styrker kammeratskabet som i sidste ende er det der bærer igennem, når forældreskabet rinder ud. Vi er alle fire enige om, at vi snart er at finde til et stævne sammen igen.
Hvad har vi lært
Vi skal øve os på at komme af sted i starten med gang i kassen, rulle-vende - og holde gang i Blue Lady, også når der er sø. Skafte-holmerne skal være bedre til at komme op om morgenen, og Emil skal øve dig på at spise østers, og på sit franske - da han klart har nemmest ved det.
Vi slutter lige af med vores lille legendariske sætning fra Ørneborgen. 'Broadsort calling Danny boy' – 'Broadsort calling Danny boy'.
All sins forgiven.
