Hvad må en kapsejlads official skrive på Facebook ?

ISAF’s mål med at etablere retningslinjer for ISAF Race Officials anvendelse af blogs, sociale medier, udtalelser m.v. sker ikke for at hindre personers frihed til at tale og kommunikere sammen, men for at dommerne skal overveje brugen af disse redskaber, når de interagerer med omgivelserne i deres rolle som officials ved kapsejladser.

Det er vigtigt for ISAF, at dommerne ikke risikerer at havne i mulige pinlige situationer, enten som person og/eller repræsentant for ISAF, og derfor er etableret et ”Social Media Working Party” m.h.p. at rådgive internationale dommere på dette område.

ISAF’s nye regelsæt gælder i første omgang for ISAF Officials, men i princippet kan man også  tillade sig at konkludere, at reglerne også må anses for at være gode, generelle retningslinjer for nationale for kapsejlads officials, dommere, protestkomite medlemmer, målere mv.

På den anden side er det jo også godt for sejlere, coaches og holdledere at vide, hvor grænserne for Race Officials kommunikation og udtalelser går, således at de forstår, accepterer og respekterer rammerne for kapsejlads officials opgaver og ageren.

De fleste drøftelser mellem Race Officials er konfidentielle, og de skal derfor indbyrdes kunne være sikre på dette, ellers vil dommerne ikke kunne være direkte og ærlige i samtalerne med hinanden, som jo sker for at kunne træffe de rigtige afgørelser. Og der er i princippet ingen ”udløbsdato” på fortrolighed – den varer evigt.

En deltager kan sige i medierne, at en beslutning var dårlig eller forkert, at dommerne lave en fejltagelse m.v.

Udover i særlige, autoriserede situationer kan en kapsejlads official ikke offentliggøre fortrolige oplysninger, for eksempel:

  • Udover de officielle kendsgerninger som er fastslået, må en dommer i en protestkomite elller jury ikke udtale som om andre oplysninger eller diskussioner i komiteens beslutningsproces
  • Et medlem af race management team’et må ikke udtale sig om årsager til trufne beslutninger eller interne diskussioner, udover på den officielt vedtagne måde som man har besluttet at udtale sig
  • Bortset fra den officielle debriefing, må nogen fra et opmands team ikke udtale sig om opmændenes diskussioner omkring en afgørelse.
  • Medlemmerne af en målekomite må udover den officielle udtalelse og afgørelse, ikke udtale sig om konfidentiel information om måleprocedurer.

ISAF reglerne indeholder yderligere anvisninger vedr. brugen af blogs, sociale medier m.v.

For eksempel må en ISAF Official gerne være ”ven” med en sejler, men ikke være "fan" af holdet eller organisationer. Endvidere skal en official være opmærksom på, at det de skriver på deres Facebook profil ikke må give deres ”venner” konkurrencefordele eller adgang til information, som andre ikke har. Og man må ikke kommentere på deltagernes præstationer og performance.

Selvom ”betting” endnu ikke er så udbredt generelt i sejlsport, så skal officials også være opmærksomme på, at udtalelser og informationer fra deres side kan påvirke deres integritet.

ISAF Guidelines for the Use of Social Media by ISAF Race Officials