Den svære beslutning

Gårdagens sejladser i Miami bød på frisk vejr, og det passede flere danske besætninger godt. Desværre har Sarah Gunni Toftedal haft en knæskade, som endnu ikke er helt ok.

Derfor blev Sarah nød til at træffe en svær beslutning om ikke at sejle to sejladser i går, hvilket betød at hun nu skal tælle en udgået med i sit samlede resultat. Normalt elsker hun at sejle når det blæser, men knæet var vigtigere.

Sarah skrev efter sejladserne torsdag på sin blog:

”I dag kom der endelig god vind til Miami, men desværre for meget vind til mig. Selvom det går bedre med knæet, så er det ikke klar til at sejle kapsejlads i hængeluft. Jeg kom ud til banen (god lang trækketur..), men der var mere vind end forventet, så jeg indså hurtigt, at det ikke var en god idé at sejle med.”

”Vi riggede min jolle af, bandt den til et anker og så hoppede jeg ellers i trænerbåden. Det er ikke en nem beslutning af træffe. Slet ikke, når det er ens yndlingsforhold og man gerne vil bevise, at man er bedre end resultatlisten viser.”

”Men det vigtigste er, at mit knæ bliver klart igen. Imens må jeg fokusere på at blive bedre til andre ting. Udvikle mental styrke ved at træffe svære beslutninger er en ting. En anden ting er at sidde i trænerbåden og se på sejlads, og den vej igennem lære noget.”

”Jeg håber dog, at der kommer lidt mindre vind i morgen – men stadig så meget, at der kan blive gennemført nogle sejladser – for det er altså lidt sjovere selv at sejle end at se på.” 

Sarah håber der bliver lidt mindre vind de kommende dage, så hun kan gennemføre sejladserne i resten af stævnet. Men det vigtigste for Sarah er, at hun bliver helt klar til forårets ISAF World Cup sejladser i Palma, Mallorca og Hyeres, Frankrig.

Sidste år præsterede Sarah en 5.-plads ved VM i Kina hvilket er et af de bedste resultater af en kvindelig dansk Laser sejler i mange år.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen