20 danske sejlere er klar når der i eftermiddag dansk tid lines op til årets første World Cup som afvikles i Miami frem til finaledagen lørdag.
11 danske både, 3 x 49'er – 3 x 49'erFX, 3 x Nacra17 og så to gange Laser Radial, udgør det danske landshold som stiller op i denne tredje afdeling af den samlede World Cup serie 2013/14 i Maimi.
Et par af de både der må leve med en smule favoritværdighed er 49'eren med Warrer/Lang efter deres sejr i North Americas Championship, samt Ida Marie Baad og Marie Thusgaard som sluttede på fjerde i samme stævne. Men mon ikke de to rutinerede besætninger kan leve med presset?
I 49er stiller følgende tre både samt besætning til start:
Warrer/Lang KDY, Bay/Thorsell Hellerup Sejlklub, og Mads Emil og Christian Stephensen Lübeck ligeledes KDY
Læs også: Warrer/Lang vinder North America Championship
I 49erFX stiller følgende tre både samt besætning til start:
Baad Nielsen/Thusgaard Olsen Aarhus Sejlklubj, Mai Hansen/Salskov-Iversen Yachtklubben Furesøen, og Maiken/Anne-Julie Foght Schütt Horsens Sejlklub
I Nacra17 klasse stiller følgende både samt besætning til start:
Allan Nørregaard/Line Just Emsvang Kolding Sejlklub/Kaløvig Bådelaug, Anne-Line Lyngsø Thomsen/Søren Wiegand Kristensen Kaløvig Bådelaug og Lin Ea Cenholt Christiansen/Anders Thomsen Aarhus Sejlklub/Hellerup Sejlklub
I Laser Radial stiller følgende to sejlere op:
Sarah Gunni KDY OG Anne-Marie Rindom Horsens Sejlklub