Dag 8 – 1. december
Vinden er aftaget til 25 knob, men vi har den lige i snotten. Havde godt nok ikke regnet med at skulle krydse på vejen over. Vi venter med spænding på midnat, hvor den skulle dreje mere i nord. På dækket ligger den første flyvefisk. Jeg klipper vingerne af og syr dem sammen, som man gør med den første flyvefisk (har jeg ladet mig fortælle). De hænges over kortbordet for "good luck". Den danske båd vi mødte forleden, Liberté er ude af ARC'en. Vi ved endnu ikke hvorfor, men de havde nævnt nogle problemer med at furle deres forsejl. En endnu mere trist ting er, at en skipper fra et andet skib desværre er død på turen over. Vi kondolerer her fra Athena II.
Smuk stjerneklar nat. Vinden aftager, men er stadig stik vest.
Dag 9 – 2. december
Det uvejr vi netop har været igennem, hvor vi mere eller mindre har ligget underdrejet i tre dage, har åbenbart været endnu voldsommere længere nordpå, hvor ARC'en har udsendt meldinger om vindstyrker på op til 75 knob. Føj – godt vi nøjedes med 45 knob! Der udsendes endvidere melding om, at ARC'en ikke har haft kontakt med en fransk båd i mere end tre dage. Hvad der ligger i dette, aner vi på nuværende tidspunkt ikke, men det får én til at tænke på, at vi er ekstremt langt væk fra hjælp, hvis noget går galt.
Vinden er nu flovet så meget, at det er ren badeferiesejlads. Dog er der nu for lidt vind, kun 4-6 knob. Frustrerende, at det åbenbart skal være enten eller! Selv med en 280 m2 gennaker kan vi kun holde cirka fem knob, hvilket gør udsigten til rom og lyden af steel drums meget langt væk... På den positive side får vi mulighed for at vaske tøj og slappe af i cockpittet samt lave mad uden at alt vælter rundt. Desuden har Peter (skipper) spillet julemusik hele dagen – "Last Christmas" og "Driving home for Christmas" med blåt vand til alle sider – specielt!
Dag 10 – 3. december
Endelig begynder passatvinden at vise sig – dog kun med 6-10 knob. Dagen er en ren badeferiesejlads, og vi lægger "hårdt" ud med en svømmetur på 5000 m vand. Resten af dagen går med at læse bøger på dækket. Jeg er i turens ånd gået i gang med Troels Kløvedals første bog om togtet over Atlanten og må konstatere, at der heldigvis er sket forbedringer og fremskridt i måden, vi sejler vores tur på. Det andet bliver sgu en smule for hippieagtigt til min smag, men fascinerende læsning alligevel.
Der er så varmt på dækket, at vi kun kan holde ud at være der ved at skylle et par iskolde San Miguel øl ned... Klokken 18.00 vælger et par hvaler at pruste vandskyer ud af deres åndehuller til styrbord, og efter showet spiser vi middag under stjernerne med rødvin og hyggemusik. Dagene flyver af sted, når man har det godt...
Dag 11 – 4. december
En lidt underlig dag. Vinden er iskold og stik vest. Vi sejler for motor i en time indtil der kommer en underlig lyd. Der er damp i motorrummet? Det viser sig at være reparationen af generatoren fra forleden, der er sprunget op. Kølvand har så ramt indsugningen på hovedmotoren. Skipper og Martin må igen igen i motorrummet, men denne gang bliver det fixet ordentligt - i stedet for sidste uges sigøjnerløsning.
Vinden tager til, og vi går 6-8 knob agten for tværs på styrbord halse. Den flover dog et par timer senere, og vi forsøger med gennaker, men det bliver mere og mere vindstille. Godt motoren virker igen! Inden aftensmad tager vi en dukkert. Martin synes at kan se et dyr under ham? Lidt spookey at tænke på hvad der kan angribe nedefra dybet. Det viser sig dog at være legesyge delfiner, der følger båden i den næste time. De her er endnu større end de tidligere, vi har set. Vi spiser frikadeller med rødkål og drikker rødvin, mens solen går ned i havblik.
Dag 12 – 5. december
En rigtig "sommerdag". Dækket er så varmt, at man nærmest brænder tæerne, når man går på det. Der er ikke meget luft og efter en times sejlads med gennaker, vælger vi at gi os i kast med spiler, da vores kurs er for plat. Der er ingen om bord, der har prøvet at sætte denne spiler før, og med dens 400m2 samt spilerbom på cirka otte meter tager vi det stille og roligt, da der er mange kræfter på spil. Ingen skader nu, da vi nærmest er så langt fra land som man kan komme. Vi får fin fart i båden trods den svage vind.
Pludselig rykker det hårdt i den ene fiskeline. Det er en flot Dorado, der en time senere ender i gryden sammen med de sidste grøntsager, vi har tilbage. Fra nu af skal vi leve af t-bones og chili con carne – ikke at der er nogen, der brokker sig over det...
Vi har hørt, at Liberté er med i ARC'en igen efter at have fået fixet deres bom på Kap Verde. Ellers er den første båd kommet i mål på St. Lucia i dag og har vist nok slået rekord. Vi undrer os lidt over, hvordan pokker det hænger sammen med den manglende vind, men vi tænker, at de har taget en nordligere rute end os og redet på stormen, vi selv smagte lidt af.
Vanen tro vælger seks delfiner at give show til aftensmaden. Man skulle tro, at de godt ved, vi har set dem mange gange, for deres show bliver mere og mere spektakulært. De hopper flere meter op i luften – sindssygt flot. Til aften lægger vinden sig helt. Vejrudsigten siger tre dage med vindstille – øv. Så er det på med jerngenuaen. Vores mål er rom på St. Lucia lørdag d. 14, men hvis vi skal ligge stille i tre dage bliver det svært at nå. Jeg har regnet ud, at vi ca. skal have en gennemsnitsfart på 5,5 knob, hvilket burde være muligt – vind eller ej!
Dag 13 – 6. december
Gråvejrsdag. Vi læser bøger, stopper en enkelt gang for at bade, og jeg prøver at få en tysk færdig-melblanding til at blive til italienske boller – det lykkes nogenlunde. Vi kan godt mærke, at det bliver varmere og varmere – desuden bliver fiskene større og større. Først er det en +20 kg tun, der ryger på krogen og senere en +25 kg. Sidstnævnte sætter vi dog ud igen, da vi umuligt kan spise så meget fisk. Linen på vores anden stang bliver rykket over af en tre fisk, der slipper væk – det var en 60 kg line...
Vi spiser aftensmad i cockpittet – rib-eye, majs, bagte kartofler og pebersovs. Skylles ned med noget go' rødvin. De store emner ryger på bordet, da vi taler politik, religion mv. Endvidere falder snakken på, hvordan mon det bliver at komme i land igen. Det er sjovt, som man har vænnet sig til at være i konstant bevægelse. Dønningerne er store og lange, og det føles som om, man rider meget langsomt på en kamel eller mekanisk tyr. Hele tiden kompenserer kroppen for holde balancen – vi tænker det på et eller andet plan må være en interessant form for træning – især rygmusklerne bliver holdt konstant i gang. Jeg er gået i gang med at redigere video, så vi kan vise en lille film om turen.
Stjerneklar nat. Det er sindssygt fedt bare at ligge og stirre op i himlen og se på de tusindvis af stjerner og planeter, som er svære at se derhjemme fra. Stjernebilledet Orion ligger hver nat lige på vores kurs, når jeg står op.
Dag 14 – 7. december
Igen er det venten på vind, der er det store emne. Vores dieselsituation ser ikke for god ud, da vi bruger en del på vores generator, der laver el til ovn, køl, watermaker mv. Vi vælger at droppe mere motorsejlads. Vi driver afsted med 1,5 knob. ETA siger 23 dage... zzz!
Vi ser en anden båd, som vi sejler hen til. Det er første gang, vi ser andre mennesker i 14 dage. Det er en østriger som sejler alene til Martinique. Endvidere får vi kontakt med en engelsk båd, og der bliver udvekslet lystfiskerhistorier. De har også opgivet at sejle mere og fortæller, at de er i gang med at drikke sig i hegnet. Nu er det jo ikke sådan, at man bør drikke for meget alkohol, når man sejler – specielt ikke når nærmeste land er mere end 2000 km væk, men på den anden side skal livet leves en gang i mellem. Vi henter et par flasker cavaer og en flaske gin – og så holder vi vores egen fest ombord.
Sindssygt sjovt og dybt mærkværdigt at sidde midt på Atlanten og høre høj musik og drikke gin tonic. På den anden side får vi nok ikke nogen klager fra naboerne.
Dag 15 – 8. december
Endelig tager vinden til. Til at starte med at det svært at holde gennakeren fyldt med luft på grund af de store atlanterhavsdønninger, men efterhånden som dagen skrider frem, får vi mere og mere fart i båden. Vi tabte nærmest en hel dag i går, så vores gennemsnitsfart skal noget op, hvis vi skal nå St. Lucia til på lørdag.
Motoren driller igen – eller dvs. hydrauliksystemet pisser bogstaveligt talt hydraulikolie ud i motorrummet. Omvendt skal vi ikke bruge motoren til særlig meget, da vi alligevel kun har begrænset diesel tilbage. Vi skal dog finde en løsning til weekenden, da vi ikke har tænkt os at gå i havn for sejl i Rodney Bay.
Dag 16 – 9. december
PASSATVIND!!! Vi har sejlet mellem 7-9 knob hele dagen, hvilket står i skærende kontrast til de dage uden vind. Det er nu engang sjovere at sejle sejlbåd, når der er lidt luft. Motoren er fixet, hvilket er rart, hvis der skulle opstå en nødsituation eller hvis et sejl driller. Jeg tror, det er første dag i dag, hvor der ikke er et eller andet der er gået i stykker.
Den samme fugl har fulgt os i ca. 10 dage. Den lander ikke på båden, men flyver rundt om os for derefter at være væk i nogle timer. Vi kalder den "Polly". Havde ikke regnet med at se fugle så langt fra land. Vi har 800 sømil igen, og vinden står i N drejende og tiltagende fra NNE – 15-25 knob.