Hestbæk og Olesen klar til finalen

De to danske sejlere viste endelig at de tilhøre verdenseliten. For blandt et skrapt OL-felt er Michael Hestbæk og Claus Olesen nu blandt de ti bedste, før der lørdag sejles finale i Star Sailors Leauge.

Danskerne har ellers ydet en noget lunkent præstation de to første dage, men i går fredag sejlede de en 6. og en 2. plads hjem, og sluttede akkurat på den forløsne 10. plads, der er nok til at duoen er i finalen.

Danskerne er endda så heldige at alle ti starter på en frisk - uden point.

- Vi kan ikke vinde, den tager Robert Scheidt (Brasilien, red.), der vandt de indledende runder, men ellers vil jeg ikke udelukke noget. Vi fandt endelig noget fart fordi vi sejlede Starbåden mere aggressivt, som var det en Finnjolle, så i første sejlads, tabte vi kun fire både, mens vi i anden sejlads i dag, kunne holde vores andenplads i mål, siger en utrolig glad Michael Hestbæk, der blev set hængende i såkaldt ispinde-stil ud over Starbåden, og slutter, - Jeg havde så meget adrenalin, så jeg kunne ikke mærke smerterne i benene.

Ny mast til finalesejladser

- Vi tror vores reservemast er hurtigere, i det vejr vi sejlede i dag, plejer vi at sejle endnu stærkere, siger gast Claus Olesen.

En ny serie, hvor der er pengepræmier til alle. Jo bedre du sejler jo flere penge. Nummer et får fx 40.000 dollars, nummer to 30.000 dollars og nummer tre 25.000 - mens nummer ti får 7.000 dollars.

Se video fra stævnet:

- og læs mere om Star Sailors League her