Trine Bentzen og Nicolaj Bjørnholt tager EM guld i Hobie 16 Youth Spi foran en anden dansk båd med Daniel Bjørnholt og Sofie Slotsgaard på andenpladsen.
For lidt over en uge siden udtalte Trine Bentzen til Bådmagasinet at de naturligvis gik efter medaljer ved årets EM på Sardinien, og det lykkedes til fulde.
Læs også: Fem danske hold klar på Sardinien
De to danske miksede besætninger, tog for sig af retterne, og hjembragte både guld og sølv ved det netop overståede EM for Hobie 16.
Nu er Trine Bentzen, trods sin unge alder, ikke helt grøn i det at vinde medaljer. Tidligere på sæsonen løb Trine også med guldet ved Junior EM for Europajoller, hvor Trine sejlede så suverænt at hun ikke behøvede at sejle sidste sejlads.
Læs også: Junior EM titel til Trine Bentzen
På Sardinien var det noget mere tæt, og Trine Bentzen og Nicolaj Bjørnholt tager guldet med mindst mulig margin – kun ét point skilte mellem guld og sølv, se resultaterne her
I den samlede stilling, hvor over 70 både deltog endte Youth guldvinderne i top ti, på en samlet flot 9. plads.