SAP Extreme Sailing: Vi kæmper til det sidste

Act 7 i Extreme Sailing Series i Nice har leveret den ultimative udfordring i stadium racing for de otte internationale teams. Efter 29 sejladser lykkedes det SAP Extreme Sailing Team at være vedholdende på trods af angreb fra det østrigske Red Bull Sailing Team og sikrede 4. pladsen på den samlede stilling, men måtte fraskrive sig en plads på podiet i Nice.

Next stop Brasilien

SAP Extreme Sailing Team ser nu mere end nogensinde frem mod Brasilien for at presse på og vælte rivalerne fra den samlede 3. plads. Det ville være fair at sige, at Nice har givet alting til konkurrenterne i denne næstsidste Act.

SAP Extreme Sailing Teams Co-skipper Jes Gram-Hansen sagde i starten af sejladserne, at vejret ville komme til at spille en afgørende rolle her, og han havde fuldstændig ret!

Kampen midt i feltet var lige så anspændt mellem SAP Extreme Sailing Team og Red Bull Sailing Team, som i de tidligere acts. Det tog noget tid før SAP Extreme Sailing Team fandt fodfæste på den udfordrende stadium bane, men gemte deres bedste til en anden plads i finalesejladsen og afsluttede denne act på en 6. plads.

Ikke engang den komplicerede sø, skiftende vind eller skade på båden under denne act kunne hindre det tætte danske team i at kæmpe til det sidste, hvilket de gjorde. Deres styrke og målbevidsthed er en kraft, der skal regnes med, og noget de er klart respekteret for blandt de otte andre deltagere i feltet.

''Dette er et stærkt felt, der sejles i en meget høj standard. Det var en meget start orienteret dag og at komme igennem klumpen var vanskeligt. Vi var klemt grundet indskrænkning af banen, hvilket er noget vi vil arbejde på til Brasilien", kommenterede trimmer Peter Cumming.

Comeback i kortene

Nicolai Sehested reflekterede over den sidste dag: "I søndags var det meget frustrerende på vandet, vi havde svært ved at komme væk fra startlinjen, hvilket påvirkede vores positionering. Det føltes som om, vi gav pointene væk, men nu er vi nødt til komme videre og blive klar til Brasilien. Med indgangen til næste act er vi i den position, at vi kan bestemme vores egen skæbne og top performance taler for sig selv, hvilket vi ved, vi er i stand til og har bevist tidligere. Men nu vil tro spille sin rolle og en podium plads vil ligeledes afhænge af de andre teams performance og held, med et uvis udfald. Dog føler jeg, at vores comeback er i kortene".

 

Stillingen Extreme Sailing Series

1. The Wave Muscat - 56

2. Alinghi - 54

3. Red Bull Sailing Team - 45

4. SAP Extreme Sailing Team - 41

5. Realteam - 35

6. GAC Pindar - 30

7. Invite - 26

8. Team Korea - 16