VM i Melges 24 startede i går, og der blev på førstedagen sejlet tre sejladser. Stævnet sejles i San Francisco, hvor America's Cup netop er blevet sejlet. Fra Danmark har to både og besætninger taget turen over Atlanten - det drejer sig om DM guldvinderne i Soffe med skipper Kim Christensen, og UpUpUp der vandt DM bronze - her styrer Bo Boje Pedersen roret. Kim Christensen vandt Practice Race i et meget stærkt besat felt.
Kim Christensen & co ligger nummer otte efter de første tre sejladser, mens Bo Boje Pedersen og besætning ligger på en foreløbig 37. plads. I alt deltager 60 både i stævnet.
Foreløbig stilling Melges 24 VM 2013
1. Jeff Madrigali - Mikey
2. Alec Cutler - Hedgehog
3. Andrea Racchelli - Altea
8. Kim Christensen, Jamie Lea, Peter Jakobsen & Jesper Jespersen - Soffe
37. Bo Boje Pedersen, Jesper Feldt, Kristian Sørensen, Anders Thuesen & Christina Refn - UpUpUp
En samlet resultatliste kan ses her.