Store udfordringer ved Trapezjolle DM

Weekendens blæsende vejr betød, at sejlere og baneleder Michael M. Andersen og hans team fra Jægerspris sejlklub kom på ekstra arbejde på bredingen ud for Jægerspris for at få stævnet til at gælde som et Danmarksmesterskab.

Lørdag bød på to gode sejladser, hvorefter det blæste op og sejlere måtte sendes i land, med håbet om mindre vind senere på dagen, desværre lagde vinden sig ikke, og sejladserne kunne ikke genoptages.

trapez1

Lørdag fik sejlerne to gode sejladser

En flyvemeteorlog spottede sejlervejr søndag

Vejrudsigterne for søndag lovede fortsat for meget vind til, at der kunne sejles. I baneteamet fra Jægerspris er topmærkebåden bemandet af en flyvemeteorolog, som efter at have nærstuderet vejrkort og isobarer mente, at der var en rimelig mulighed for, at der kunne sejles søndag imellem kl. 09.00-13.00. Kapsejladskomiteen besluttede derfor sent lørdag at sende sejlerne på vandet en time før end oprindeligt planlagt om søndagen med første start kl. 09.00.

Vinderne kunne kåres

Det viste sig at være en fornuftig beslutning, da det i tidsrummet lykkedes at få afviklet tre sejladser - mesterskabet var hjemme, og der kunne kåres en DM-vinder besætning.

Trapez

Podiet ved Trapezjolle DM 2013

Vinder af DM blev brødrene Søren of Stehpan Nandrup i fra henholdsvis Farum og Assens, nummer to blev Johan Scheel og Steffen Andersen fra Bramsnæs, og pigerne Lene Ejlersen og Dorthe Friss fra Bramsnæs kom ind på en flot tredje plads.