H-båd: Bertelsen & co vandt VM udtagelsesstævne

Anders Bertelsen fra Aarhus Sejlklub vandt VM udtagelsesstævnet for H-både i sidste weekend. Team ShipShop sejler utraditionelt med fire mands besætning og udover Fru Eva var de unge gutter; Simon Olsen på 14 år som er 29'er sejler og Emil Moser fra sejlerskolen i Aarhus med til stævnet. De faldt godt i hak med kaptajn Bertelsen og udover en fantastisk kapsejladslektion, så fik de også en sejr med hjem. De sejlede et flot stævne og havde et forspring på hele ni point ned til Peter Gorrissen fra Sejlklubben Neptun i Vejle på anden pladsen.

18

Dejligt sejlervejr

Anden pladsen og tredje pladsen var et tættere opgør, da både Peter Gorrissen og Ole Engblom fra Sejlklubben Frem sluttede á point. Peter Gorrissen snuppede sølvtøjet på grund af sine tre andenpladser mod Engbloms ene.

Stævnet var første revanche match efter det storslåede VM i Thisted, men desværre var ikke alle fra toppen af poppen mødt op. Der var kun både fra jyske sejlklubber undtagen lige Ole Engblom og besætning i Viola. Grunden hertil skyldes formentlig, at allerede den 13.-15. september 2013 sejles Nordisk Mesterskab i Brejninge.

Bogense Sejlklub sørgede for et flot stævne med syv sejladser med god luft, og på land var der rigeligt med hygge og god mad.