Thy styrer for vildt

Claus Høj Jensen er ny verdensmester i H båd, hvilket er tredje gang at Høj Jensen holdet tager titlen.

Titlen kom ikke af sig selv, da en fem seks besætninger kunne vinden inden de sidste sejladser.  Men Claus Høj Jensen sejlede flot den sidste dag med en første og to 3. pladser.

Både Steffen Stegger og Morten Nielsen havde en rigtig dårlig dag på havet den sidste dag. De kunne begge have fået det hele. I første sejlads på sidste dagen lå de flot til med en fjerde og tredje plads lige efter hinanden, men i stævnets to sidste sejladser knækkede filmen for begge besætninger, og chancen for guldmedaljer for begge hold var væk.

Steffen Stegger holdt dog fast i bronzen og var rigtig glade for dem. Morten Nielsen og besætning var ikke jublende lykkelige for femte pladsen som gjorde lidt ondt.

Hverken Steffen Stegger´s eller Morten Nielsen´s hold havde igår nogle "gode" forklaringer på, hvorfor de endte nede i feltet. Der var intet som fungerede. De ramte ikke vindspringene rigtigt, og samtidtigt blev de klemt i feltet og kunne ikke placere sig som de gerne ville. Det er egentlig ret menneskeligt, at verdensmestre kan have det som os andre!

Sølv til Sverige

Henrik Edman fik sølvmedajlerne og andres uheld er jo ikke at foragte. Edman sejlede lige stabilt alle dage og følte egentlig, at han var ude af medajle kampen på sidste dagen, men da nerverne måske spillede konkurenterne et puds, så faldt alt i hak for svenskerne.

Centrum Danmark go home

Udkants danmark kan det med at lave fantastiske stævner. Deltagerne fra alle landene har udtalt at de aldrig har deltaget i verdensmesterskab på højde med det Thisted Sejlklub i samarbejde med Amtoft Lystbådelaug har leveret. Det lyder måske som frase, når man har haft nogle gode dage til et stævne, men det her var over al forventning.

Alle lokale ildsjæle og forretninger har været på stikkerne og gjort mere end et fantastisk arbejde. Dejligt at se en hel by som støtter og hjælper hinanden, - også rørende flot at se hele byen pyntet på gader og stræder med dannebrogs flag. Når bådene har været på vandet har der været stor tilskuertilslutning på havnen, hvor folk har fulgt bådene på storskærme med kommentatorer, som har gjort sejlsporten interessant. Der var stående klapsalver på kajen til den lokale Poul Jensen som kæmpede mod hårde odds i en ældre Elvstrøm H båd, og alligevel lavede flotte placeringer som to 13 pladser.

Som sejlere har vi også oplevet området som et anbefalelsesværdigt område. Thisted Breding giver super forhold for sejlads og havnen er topmoderne med en rigtig hyggelig inderhavn med bøf- og fiskerestaurant. Thy styrer for vildt.

Ricky Hansen, Pressebureauet Thisted Sejlklub.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen