Bank om Sehested - han er suveræn

OL-legenden Jesper Bank har store forventninger til Nicolai Sehesteds talenter

"Det, Sehested gør, er suverænt," udtalte Jesper Bank til TV2 fredag formiddag, hvor han fulgte ISAF Nations Cup 2013 Grand Final fra Middelfart Marina. Han mener, at Sehested kan gå hele vejen til toppen i matchrace. "Det ser ekstremt lovende ud. Jeg havde ikke det her niveau som 23-årig," sagde en imponeret Bank.

En sejr fra finalen

Nicolai Sehested skuffede heller ikke i fredagens sejladser, der foregik i 5-7 sek/m. Han kunne gå hjem med to sejre mod Victor Ogeman (Sverige) i semifinalen. "Det er blevet mere tæt i dag. Vi kan godt mærke, at de andre er blevet mere trygge ved bådene og farvandet," sagde taktiker for Nicolai Sehested, Peter Wibroe. Der venter mindst en – måske tre - sejladser lørdag formiddag, før finalepladsen er hjemme.

Svært farvand

Lotte Melgaard forsatte også hendes fine statistik i fredagens sejladser. "Vi får generelt nogle gode starter. Kun et par gange missede vi i dag mod brasilianerne. Fænøsunds meget skiftende strøm- og vindforhold gør det meget komplekst at sejle her. Det kræver mere kommunikation, end vi plejer. Men vi er meget tilfredse," konkluderede Lotte Melgaard fredag eftermiddag.

Kun én fra hver nation

Den anden semifinale i Open blev sejlet mellem japanske Sakamoto og australske Gilmour, der gik direkte til semifinalen. Her blev det til en sejr til hver. Rooklyn fra Australien klarede sig bedst i kvartfinalerne. Men på grund af stævnets regler om, at kun en deltager fra hvert land kan komme i semifinalen, måtte han vinke farvel til pladsen. Den samme regel sendte også Rasmus Viltoft ud af semifinalen, hvor han lå à point med Sakamoto (Japan) og Ogemann (Sverige) efter kvartfinale-sejladserne. Her blev det til en sejr for hver, og der venter endnu mindst én i morgen.

Victor Ogemann var i øvrigt en tur i vandet fredag. Midt under en pre-start mod Sehested knækkede rorpindsforlængeren af selve rorpinden. Men mandskabet var hurtige til at få ham ombord igen, og matchen blev gennemført uden rorpindsforlænger.

Lørdag genoptages semifinaler fra kl. 10 og finaler fra kl. 13. Det hele kan følges her på Bådmagasinet hvor vi viser livestreaming tv.

Se endnu en meget flot video fra Middelfart, hvor HKH Kronprins Frederik dyster mod Nicolai Sehested i torsdagens "showmatch". Interview med Bank og Kronprisen







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen