Så sluttede 29'er VM i Aarhus - desværre uden danske medaljer. Jeanine Olrik & Frederikke Graversen fra Fredericia Sejlklub leverede den bedste danske placering, idet de sluttede på en samlet 26. plads. Fem danske besætninger sejlede med i guldfeltet, der talte 53 både. Frederik Just Melson & Markus Nielsen blev bedste danske herrebesætning med en 34. plads.
Der blev sejlet tre afgørende finalesejladser, hvorefter franske Lucas Rual og Emilie Amores kunne stille sig øverst på podiet. Det blev til new zealansk sølv og spansk bronze.
Det blev til fransk guld ved VM i 29'er
Seks fantastiske dage i Aarhus med flot sejlervejr er slut.
Resultat 29'er VM
1. Lucas Rual & Emilie Amores - Frankrig
2. Markus Somerville & Jack Simpson - New Zealand
3. Marti Llena & Oriol Mahiques - Spanien
26. Jeanine Olrik & Frederikke Graversen
34. Frederik Just Melson & Markus Nielsen
48. Carl Emil Baad & Sebastian Byrsting
50. Tobias Andersen & Frederik Korsgaard
49. Joakim Salskov & Andreas Kjærgaard
Se en samlet resultatliste her.