Finalen, som er det uofficielt Danmarksmesterskab, arrangeres af Kolding Sejlklub og Match Racing Denmark. De stiller Match28 bådene til rådighed til de skippere/mandskaber, der har kvalificeret sig enten i Match 28 Cup i Skovhoved i juni eller i Kolding i sidste weekend.
Skiftende frisk vindstyrke og vindretning 6 til 10 sek./ m betød, at Kolding Sejlklub kapsejladshold kom på overarbejde med at ændre baner hele tiden, men lønnen for deres arbejde var stor ros fra sejlerne.
Der var ros til kapsejladsledelsen for deres dygtighed til at lægge en korrekt bane
Tætte dueller
Sammenlagt blev der gennemført fjorten tempofyldte sejladser, med fire stk. Match28'er i hver sejlads. Alle deltagende hold fik syv sejladser. Det var meget intense sejladser, og alle sejlernes talenter blev afprøvet. Der blev sejlet på en forholdsvis kort op/ned bane - sejlads tager cirka tyve minutter, hvilket betød rigtig mange tætte manøvre, spiler sætning og meget tætte starter. Der blev fra alle holdene udvist fremragende sømandsskab.
Hotelskib
Kolding sejlklub havde stillet et "Hotelskib" til rådig for, de sejlere der ikke skulle sejle den aktuelle sejlads. Her kunne de fra tætteste hold overvære de spændende sejladser og lige få en "slapper", inden de igen skulle i kamp. Via ro gummibåde blev mandskaberne skiftet fra Match28'er og til "Hotelskibet".
Hotelskibet ses til venstre i billedet
Nemt og billigt at være med
Match 28 Cup er et åbent mesterskab, der består af flere endags kvalifikationsstævner, hvor skipperen "tjener" point til den officielle Match 28 rangliste. Match 28 Cup arrangeres af seks sejlklubber, der alle råder over et antal egne Match28 både. Det koster kun 300 kr. i deltager gebyr pr. besætningsmedlem, og det er endda inklusive morgenmad, smør selv madpakke og en hel dags kapsejlads, hvor bådene leveres af sejlklubben. De må være Danmarks billigste danmarksmesterskab i sejlsport! Deltagerne skal bare være medlem af en sejlklub og møde op med deres redningsveste samt være danske statsborgere.
Der var en række tætte dueller på Kolding Fjord
Der sejles om medaljer og præmier til første-, anden- og tredjepladsen. Vinderne får overragt Match 28 Cup vandrepokalen som er skænket af Victor Greulich. Skipperens får sit navn indgraveret på pokalen, som udstilles i den sejlklub skipperen er medlem af, og sidst og ikke mindst, så inviteres skipper og hans besætning til Mestrenes Mester - det ultimative sejlsports mesterskab for de officielle Danmarksmestre (Guldvindere) i klassebåde samt dette års OL deltagere.
Alle aldre har deres forcer
Sejladsformatet danner de perfekte rammer for at sammensætte et hold bestående af seniorer og juniorer. Begge aldersgrupper har deres forcer om bord, og de hold der forstår at udnytte erfaring og adræthed har en stor meget stor chance for at vinde.
Finaleresultatet viser med al tydelighed, at det var tætte sejladser. Flere hold endte à points, så det var nødvendigt at tælle placeringer for at kunne afgøre stævnet.
Resultat Match Cup 28
1. Per Braad Jensen - (16 points) - Vallensbæk Sejlklub
2. Claus Hovgaard - (16 points)- Sejlklub Neptun Vejle
3. Martin Hestbæk - (16 points) - Sundet
4. Allan Hansen (17 points) - Kastrup Sejlklub
5. Jesper Skouenborg (18 points) - Kolding Sejlklub
6. SIE Sailingteam (18 points) - Thurø Sejlklub
7. Søren Blume - (19 points) Horsens Sejlklub
8. Vagn Olsen (23 points) - Kolding Sejlklub