YSWC: Sejlerne skal være omstillings- parate

Førstedagen af dette års U19 VM blev ikke helt så gloværdig, som de danske sejlere havde håbet på. "Men helt så skidt var førstedagen ved ISAF Youth Sailing World Championship heller ikke for danskerne", fortæller holdleder Jan Christiansen og lover, at alle er 100 % sat op til opgaven igen tirsdag.

Sejr i åbningssejlads

Den danske 29'er med Frederik Melson og Markus Nielsen (Middelfart Sejlklub) lagde ud med at vinde deres første sejlads i flot stil. Det var en meget positiv start for dem og for os som hold.

z

Frederik Melson og Markus Nielsen i aktion

Lige inden havde Christian Rost (Egå Sejlklub) lavet en fantastisk start til luv i sit felt, men måtte umiddelbart efter korrigere en straf på en anden båd – på det allerdyreste tidspunkt.

Fik ikke stillet om

Céline Carlsen (Egå Sejlklub) kom aldrig helt i rytme med søbrisen, som agerede andreledes i dag, end de erfaringer hun havde fra træningsdagene inden. Og det lykkedes ikke helt for hende at få stillet om. Men både hun og Christian har en fornemmelse af et godt potentiale og melder sig 100% klar til i morgen med nogle konkrete ændringer i deres procedurer og tænkning.

Frederik og Markus faldt lidt hårdt efter åbningssejren med en 19. plads i anden sejlads. De kom dog igen i 29'ernes tredje sejlads med en fin 9. plads, som bringer dem frem til en samlet 7. plads. Også de har reflekteret over sejladserne og identificeret de vigtigste ændringer til tirsdag.

Fuld energi i katamaranen

Camilla Eden og Nicklas Heide-Jørgensen (Svendborg Sunds Sejlklub/Faaborg Sejlklub) er ikke gået til dagens sejlads med de helt store resultatmæssige forventninger, men mere med fuld energi og fokus på udvikling. Flere af de elementer besætningen tidligere har bøvlet med, har de mandag lykkedes fint med, andre ikke endnu. De har momentvis set rigtig godt ud, med runder helt fremme som nummer fem. Men niveauet er ikke til at holde hele vejen igennem en sejlads i 12-15 knob vind.

Overblikket skal holdes

"Kodeordene for de tre besætninger med de bedste resultatmuligheder er omstillingsparathed og overblik. Det var svært i dag helt at erkende, at vindforholdene ikke var helt som forventet. Det var svært ikke at være lidt for meget oppe i gear til konkurrencens første sejlads. Vi ser frem til en bedre andendag", slutter Jan Christiansen.

Resultater YSWC – 1. dag

29'er

7. Frederik Melson / Markus Nielsen (Middelfart Sejlklub)

Laser Radial (piger)

16. Céline Carlsen (Egå Sejlklub)

Laser Radial (drenge)

31. Christian Rost (Egå Sejlklub)

SL 16

9. Camilla Eden/Nicklas Heide-Jørgensen (Svendborg Sunds Sejlklub/Faaborg Sejlklub)

Samlet resultatlister findes her







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen