Contender-VM 2013 på Comosøen i Norditalien, der starter i dag og sejles frem til den 20. juli, er det største nogensinde målt på antal deltagere. Med 185 tilmeldte joller bliver den hidtidige rekord fra VM på Gardasøen i 2004 med 148 tilmeldte joller klaret distanceret. Til dette års VM er tilmeldt joller fra tre kontinenter og 12 nationer, heraf tolv danskere.
Der sejles to sejladser dagligt fra startende i dag mandag den og frem til lørdag den 20. juli. Der sejles på olympisk trekantbane med tre krydsben, to halvvindsben og en platlæns bl.a. for at udnytte contenderens høje hastigheder på halvvind.
Det store antal joller betyder, at feltet bliver delt i puljer, og der bliver sejlet indledende sejladser de tre første dage. Resultaterne efter dag tre deler feltet i et guld- og søvfelt, der kæmper om de endelige placeringer de sidste to dage.
Danskere kan blande sig i toppen
Søren Andreasen og Jesper Nielsen er de danske sejlere, der har bedst muligheder for at blande sig i topstriden. Søren har i mange år været i verdenseliten i contender. Jesper har i løbet af 3-4 sæsoner formået at sejle sig op i toppen af feltet. Jesper Nielsen blev i øvrigt nummer fem ved Contender PreWorlds, hvor der blev sejlet fire sejladser.
Blandt de øvrige favoritter kan nævnes den mangedobbelte verdens- og europamester Andrea Bonezzi og desuden Graham Scott og Stuart Jones fra England og Christoph Homeier og Jan von der Bank fra Tyskland, der alle tidligere har vundet VM eller EM i klassen.
Spændende bliver det også at se, hvordan en relativt ny sejler i klassen Mark Bulka, som slog Andrea Bonezzi ved australsk mesterskab i år, klarer sig i det store felt.
Se mere info her.