Mange af de danske Laser sejlere har været en tur i Warnemünde for at sejle Laser Europacup Regatta, der er en del af Warnemünde Woche. Stævnet har været præget af meget let vind, og arrangørerne opgav helt at afvikle flere sejladser på stævnets sidste dag i går.
De danske lasersejlere samlet
I Laser Radial vandt Sarah Gunni stævnet efter seks sejladser med 11 points ned til nummer to Viktorija Andrulyte. Sofie Slotsgaard fra Fredericia Sejlklub sluttede på en flot fjerde plads.
Top seks i Laser Radial feltet, deriblandt Sarah Gunni og Sofie Slotsgaard
I Laser Standard var Kaløvigsejleren Thorbjørn Schierup godt sejlende med to førstepladser ud af seks sejladser. Det blev dog ikke til en førsteplads samlet, men en flot anden plads. Klassen blev vundet af polske Jonasz Stelmaszyk.
Laser Radial
1. Sarah Gunni - Danmark
2. Viktorija Andrulyte - Litauen
3. Marcin Rudawski - Polen
4. Sofie Slotsgaard - Danmark
7. Anne-Marie Rindom - Danmark
Se en samlet resultatliste her.
Laser Standard
1. Jonasz Stelmaszyk - Polen
2. Thorbjørn Schierup - Danmark
3. Mathias Mollatt - Norge
6. Michael Hansen - Danmark
Se en samlet resultatliste her.