Kl. 7.15 her lørdag morgen melder stævneleder Morten Grobe om "alt vel" – "det har været en fin nat med en hel del mere luft en mange havde forventet, der blev faktisk meldt om op til 9 meter i sekundet", udtaler Morten Grobe til Bådmagasinet.
Forreste båd "Scho-ka-kola" var ved meldepunktet i Svendborg Sund kl. 5.14 i morges og er nu i Storebælt. Båden forventes i mål i løbet af formiddagen. Det er en stor RP57 som sejler med i doublehanded løbet. Fantastisk hvis en doublehanded båd bliver "første båd i mål"...
RP57 har kurs mod første båd i mål i årets Classic Fyn Cup. Båden deltager som doubelhanded. Foto Søren Øverup
Feltet er langstrakt og spreder sig fra, syd for Assens og ca. ud til Thuø rev, slutter Morten Grobe af, som forøvrigt har været vågen hele natten og kunne godt bruge en lille en på øjet
Se fotogalleri fra start-området fredag, her.