Melges 24 klassen sejler i weekenden om åbent Svensk Mesterskab i Malmø. Blandt de 30 deltagere er seks danske både, der har taget turen over Øresund. Det er Malmö Segel Sällskap, der er værter for Internationellt Svensk Mästerkap. Det lidt specielle er, at udenlandske både også kan vinde det svenske mesterskab. Det vil sige, at den, der vinder stævnet, er svensk mester uanset nationalitet.
Melges 24 i aktion
Banen vil blive placeret nordøst for Limhamn. Flere af de svenske både var i øvrigt i Middelfart for et par uger siden, hvor der blev sejlet DM. OL guldvinder i 49'er Jonas Warrer er blandt andet at finde på startlisten.
Du kan se billeder fra Melges 24 DM her.