110 både kan ikke tage fejl

På fredag klokken 09.30 lyder startsskuddet for de første både i den traditionsrige tur rundt om Fyn i Classic Fyn Rundt. Tursejlerne er de første til at begive sig ud på Kerteminde Bugt for at sejle rundt om øen.

Classic Fyn Rundt har en tradition gennem de sidste par år for at være et letvejrsstævne, hvilket giver udfordringer, men også sætter tålmodigheden på prøve. Stævneleder Morten Grove siger:"Vi er glade for, at vi fortsat kan tiltrække sejlere fra hele Danmark, og især fordi feltet af tursejlere stiller op. Vejrudsigten lover lidt af hvert, men desværre ikke megen vind, så vore sejlere får brug for tålmodighed og solcreme".

Classic Fyn Rundt er Danmarks ældste kapsejlads og har 80 års jubilæum i 2014.