Quorning Boats sponsorerer Öresund Cup med en ny vandrepokal til flerskrogsbåde klassen. Dermed får klassen sit helt egen vandrepokal, når der skal sejles Öresund Cup hen over sommeren. "Quorning Boats vil gerne bidrage med en vandrepokal tilegnet flerskrogsklassen ved Öresunds Cup", udtaler Jens Quorning.
Quorning Boats blev dannet i 1967 af Børge Quorning med henblik på at opbygge sikre trimaraner med høj kvalitet, høj ydeevne og til at sætte en ny standard for sejlads. Quorning Boats har designet og produceret omkring 850 både af alle typer fra 16 til 52 fod, men siden 1981 har virksomheden udelukkende produceret Dragonfly trimaraner.
Flerskrogsbådene i Öresund Cup sejler efter Texel, der er specielt lavet til flerskrogsbåde
Samarbejde på tværs af Øresund
Öresund Cup, der nu afholdes for fjerde år i træk, samler sejlere til kapsejlads på begge sider af Øresund. Der arrangeres kapsejladser på begge sider af Øresund i et samarbejde mellem syv sejlklubber fra Helsingborg i nord til Brøndby i syd. Der er fire klubber i Sverige og tre i Danmark. Samarbejde mellem disse syv Øresundsklubber skal øge udvekslingen og forstålelse mellem sejlere og klubber i Øresund.
Du kan læse mere om Öresunds Cup 2013 her.