Kronprinsen kigger forbi Nations Cup i Middelfart

Middelfart er klar til et af verdens største sejlstævner og Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik har netop meddelt, at han lægger vejen forbi ISAF Nations Cup 2013 Grand Final. Samtidig har det første danske hold kvalificeret sig til stævnet.

Når Middelfart til august 2013 lægger vand til verdens største nationskonkurrence i match race, bliver det med besøg af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.

"Vi er utrolig glade for, at Kronprins Frederik har givet tilsagn om at komme til ISAF Nations Cup 2013 Grand Final. Med Kronprinsens store kendskab til sejlsport er det en stor gevinst for stævnet, at han kommer," siger Søren Laugesen, event manager i Match Racing Denmark, som står bag det internationale stævne i Lillebælt.

Kronprinsen er yderst interesseret i sejlsport og er selv en habil sejler. Han har tilmed selv sejlet match race flere gange. Blandt andet til den berømte "Brudevals til søs", hvor han og en dansk besætning en uge før sit bryllup med Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary dystede mod hende og en australsk besætning. På det tidspunkt vandt Kronprinsessen.

Endnu er det for tidligt at sige, hvem der vinder ISAF Nations Cup 2013 Grand Final i Middelfart og dermed bliver verdensmester i samarbejde. Men i weekenden blev det første danske hold udtaget.

Det blev Rasmus Viltoft fra Kongelig Dansk Yachtklub i Skovshoved. Han ligger nummer 27 på ISAFs liste over verdens bedste match race sejlere. Han siger:

"At vi skal sejle Grand Final i Danmark giver mig blod på tanden. Jeg har aldrig deltaget i et nations cup. Stævnet er et landemærke indenfor sejlsport, og det glæder jeg mig til at opleve. Det er et drømme setup at kunne sejle et stævne, som har så stor international betydning på dansk grund."

ISAF Nations Cup 2013 Grand Final bliver sejlet ud for Middelfart Marina 6.-10. august 2013, og er  "powered by Trekantområdet". Et samarbejde der spænder vidt med en række forskellige partnere, for eksempel sejlklubberne i Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart og offentlige organisationer som Middelfart Kommune, Udvikling Fyn - Sport & Event og Sport Event Danmark samt eksempelvis virksomhederne Middelfart Sparekasse, Dong Energy, Aarsleff, AH industries, Scanprint, Jyske Bank, Dinex, Bunker Holding og Hindsgavl Slot.



Seneste nyheder




★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 1

★ Artikel

★ Store planer for Klintholm Havn

★ Tursejlads

★ Sommertur, Norge - Det søde liv i Sørlandet

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Eventyr på Avernakø

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Fra regn til sol

★ Test af motorbåd

★ Test: Lynhurtig Saxdor 400 GTC med foldbare terrasser

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Friske råvarer

★ Interview & Portræt

★ Citat: 'Større skifte i sejler Danmarks organisationskultur'

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Mad om bord





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen