Mallorca - god dansk første dag ved finalesejladserne

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard er stærkt sejlende ved World Cup'en på Mallorca i 49'er FX klassen. Pigerne var godt tilfredse, da de kom på land igen og udtalte: "I dag startede finalesejladserne ved World Cup stævnet. Vi havde en fantastisk dag med tre løbssejre ud af tre mulige. Med det nye pointsystemsystem, hvor en førsteplads får nul point, betyder det, at vi har nul points i øjeblikket. En pæn god følelse".

Læs også: World Cup, Palma: Ida og Marie trækker en sejr fra

aarhuspiger

Ida Marie Baad & Marie Thusgaard fører 49'er FX klassen

To danske besætninger i top ti

Hos mændene i 49'er er der også flere gode danske resultater. Bedst efter førstedagens finalesejladser er Allan Nørregaard og Anders Thomsen, der ligger nummer fem. De to havde følgende kommentar efter dagens sejladser: "God start på stævnet med en stabil serie i top fem. Er glad for ikke at have lavet nogle dårlige sejladser med en vejrudsigt, der melder let skiftende vind i morgen. Så der kan det blive svært at holde en stabil god serie".

i

Jonas Warrer og Peter Lang

Jonas Warrer og Peter Lang, der ligger nummer otte, udtalte efter gårsdagens sejladser: "Op af bakke i dag. Ikke meget taktisk som virkede. Men vi ligger otte, så med en god dag i morgen er vi stadig med, hvor det er sjovt". Se dem uddybe deres svar i nedenstående video:

Efter fredagens sejladser går top otte videre til Medal Race, der sejles lørdag.

Sarah Gunni i front

I Laser Radial ligger Sarah Gunni nummer et efter første finaledag. Anne-Marie Rindom ligger på en foreløbig femte plads. Anne-Marie Rindom sagde følgende efter gårsdagens sejladser: "Det var en blandet dag for mit vedkommende. Jeg startede godt ud med en fjerde plads. I de næste to sejladser vælger jeg den forkerte side af banen og falder lidt tilbage i feltet. Jeg har god fart i jollen, så jeg kan sejle mig op hele vejen. Desværre er det ikke nok til at være med helt fremme i toppen. Jeg ligger nu på en samlet femte plads".

I dag fredag sejler Laser Radial feltet de sidste sejladser i finalerunden. De ti bedste sejlere går videre til lørdagens Medal Race.

Foreløbig resultatliste 49'er

1. Erik Heil & Thomas Ploessel - Tyskland

2. David Evans & Edward Powys - Storbritannien

3. Allan Nørregaard & Anders Thomsen - Danmark

 

8. Jonas Warrer & Peter Lang - Danmark

14. Jonathan Bay & Christopher Thorsell - Danmark

23. Mads Emil Stephensen & Christian Peter Stephensen - Danmark

37. Anders Hylen Klippenberg & Christian Christfort Gormsen - Danmark

60. Tobias Hemdorff & Søren Wiegand Kristensen - Danmark

67. Simon Fruergaard & Martin Fruergaard - Danmark

 

Forløbig resultatliste 49'er FX

1. Ida Marie Baad  Marie Thusgaard - Danmark

2. Soffiati Grael & Kahena Larsen Kunze - Brasilien

3. Charlotte Dobson & Sophie Ainsworth - Storbritannien

 

7. Jena Mai Hansen & Katja Salskov-Iversen - Danmark

14. Maiken Schutt & Anne-Julie Schutt - Danmark

21. Lin Ea Cenholt & Line Just - Danmark

23. Laura Konitzer & Louise Christensen

Forløbig resultatliste Laser Radial

1. Sarah Gunni - Danmark

2. Alison Young - Storbritannien

3. Tatiana Drozdovskaya - Hviderusland

 

5. Anne-Marie Rindom - Danmark

26. Sofie Slotsgaard - Danmark

32. Celine Carlsen - Danmark