Invitationerne til Palby Fyn Cup er på vej ud til landets mange sejlere

Indbydelserne til landets største og mest populære kapsejlads Palby Fyn Cup, som arrangeres af Bogense Sejlklub i samarbejde med stævnets hovedsponsor Palby Marine, KDY og Bogense Gymnastik & Idrætsforening, sendes i disse dage ud til alle landets mange sejlere og sejlklubber.

Palby Fyn Cup er en distancesejlads rundt om Fyn med start og mål ud for Bogense, hvor man kan deltage under målereglerne DH, ORCi og Texel. Bådene starter med "omvendt start". De mindste både vil blive startet først, hvilket giver en spændende og udfordrende sejlads, og hvilken vej man skal sejle rundt ved Palby Fyn Cup afhænger af vejrmeldingen, som vil blive endeligt oplyst ved skippermødet.

Masser af fine præmier

  • Der er præmie til den klub, hvis tre både der sammenlagt har den bedste præmietid
  • Præmier til de tre bedste fotos taget under stævnet
  • Masser af fine maritime lodtrækningspræmier efter fuldført sejlads
  • 10. stk. gruppepræmier
  • Løbspræmier for hver femte tilmeldte båd
  • Erindringskrus til alle fuldførte både.

Under skippermødet trækkes der lod om:

  • En ABS værktøjskuffert fra Kraftwerk, 2 sæt luksus hovedpuder fra ErgoPur, en 2 bladet Gori foldepropel og en gratis Volvo V40 og den nye Renault Clio i en uge fra Autohuset Vestergaard A/S.

Alle både får igen mulighed for at få en GPS Tracker ombord

Igen i år kan sejlerne leje en tracker til båden under Palby Fyn Cup således familie og venner får mulighed for at følge sejladsen omkring Fyn på www.palbyfyncup.dk eller på storskærm i Palbys telt på Bogense Marina. Efterfølgende kan sejlerne også selv se deres og andre bådes sejlads rundt om Fyn.

Masser af informationer

Der vil dels være et meldepunkt ved Svendborg Sund hvor bådenes passage meldes ind til bureauet, og dels ved Fænø, Helnæs Fyr, Svendborg Sund, Sprogø og Fyns Hoved hvor sejlerne selv melder ind via SMS, så bådenes beliggenhed løbende bliver registreret på hjemmesiden www.palbyfyncup.dk.

Forplejningen i gode hænder

Bogense sejlklub samarbejder igen med boldklubben B.G.I.F's støtteforening, som sikrer, at sejlerne vil blive godt forplejet, mens de er i Bogense. En af de store opgaver er, når der fredag morgen inden starten afholdes et kæmpe fælles morgenbord med deltagelse af cirka 2000 sejlere, og ligeledes suppe til alle, når bådene igen er kommet i mål.

Tilmelding til Palby Fyn Cup, så klik ind på:

www.palbyfyncup.dk







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen