Med en kold nattefrost tænker de fleste sejlere, at der er lang tid til sæsonen går i gang. Men det er ikke for tidligt at tænke på sæsonen, hvis man vil tune kapsejladsformen. Elvstrøm Sails har fornøjelsen at invitere til træningsarrangementet 4 Racing by Elvstrøm Sails i weekenden 19. - 21. april 2013. Sejlloftet kalder selv arrangementet for måske den bedste og mest populære måde hvorpå sejlere på alle niveauer kan starte årets kapsejladssæson.
Med Aabenraa Sejl Club som base vil der lørdag & søndag være sejladser på up-down-baner, instruktion på vandet og efterfølgende debriefing på land. Der selvfølgelig også planlagt middag og hyggeligt samvær i klubhuset.
Det er gratis at deltage i træningsarrangementet men man skal naturligvis selv afholde omkostninger til havnepenge og forplejning. Tilmeldingen foregår efter først til mølle (seneste frist er 10. april 2013). Du kan tilmelde dig her.