Intensiv træningslejr for Team Trifork

Team Trifork er netop nu i Loano i Italien, hvor de er på træningslejr. Selvom det ikke blev til et Tour kort i World Match Racing Tour, skal formen stadig holdes ved lige, således de unge drenge er klar til at kæmpe om de eftertragtede wild cards til Touren.

"Vejret er meget skiftende her i Italien. Vi har flere gange måtte blive på land. Nogle gange på grund af for meget vind (op mod 35-40 knob) og andre gange på grund af total vindstille. Temperaturen ligger på en 10-15 grader. Det kunne være bedre, men er fint til at få trænet lidt", udtaler Joachim Aschenbrenner til Bådmagasinet.

Ferrarese har arrangeret

Modstanderen er Simone Ferrarese, som ligger nummer 15 på verdensranglisten. Ferrarese var et af de faste teams på Touren sidste år, men han fik desværre ikke en plads i år. Joachim Achenbrenner fortæller: "Ferrarese har fået arrangeret det hele med rigtig gode forhold hernede. Herudover er hans far, Roberto Ferrarese, med som træner. Han er/har været træner på mange store projekter - blandt andet var han coach på den seneste America's Cup. Hele holdet på fem mand er med hernede. Da det kun er en fire personers båd, bruger vi den sidste mand på sidelinjen i trænerbåd med Roberto og laver indimellem udskiftninger med personen i trænerbåden".

Udfordrende både

Bådene der sejles i er 28 fod. Trimmer Christian Wegge fortæller: "De er generelt ret svære at sejle, og sammenspillet mellem sejl og ror har stor betydning i forhold til andre både, hvilket er fint - vi har styr på det, også selvom det betyder mindre i mange andre både. Det er også bemærkelsesværdigt, at der er en meget smal køl med vinger på (ligesom på de tidligere Americas Cup både), hvilket er en ny ting, vi har skulle vænne os til at sejle med".

Niveauet skal øges

Træningslejren i Italien slutter på søndag. "Vi kunne især mærke de første par dage, at vi ikke var på vores højeste niveau, men det bliver bedre og bedre, og vi følte i går torsdag, at alting begyndte at køre rigtig godt. Vi nu er samme sted, som vi sluttede i sidste sæson. Herfra skal niveauet øges, så vi ikke kun bruger træningslejren til at komme igang, men til at forbedre os i forhold til sidste sæson", slutter Joachim Aschenbrenner.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen