SAP har det svært i Oman - live TV fra dagens sejladser

Det er noget nær optimale forhold i Muscat, Oman, hvor sæsonen er startet i Extreme Sailing Series. Høj sol, 25° grader og 12-16 m/sek lover vejrudsigten for i eftermiddag, hvor SAP Extreme Sailing Team igen skal i vælten.

Skidt fra start

Det har endnu ikke været den optimale sæsonstart for de danske team, der havde problemer med hydraulikken i forgårs og i går havde holdet ikke heldet på deres side.

"Igennem en hel sejlads bliver holdet generet af schweiske Real Team, der tyvstartede/OCS, men det hører de ikke i på radioen, så de ligger og generer drengene i hele sejladsen. Generelt var der flere episode i går, der var uheldige. Trods det manglende held ved gårsdagens sejladser fejler stemningen på holdet intet", fortæller Søren Wiegand Kristensen til Bådmagasinet.

Søren Wiegand Kristensen er med i Oman for at hjælpe det danske hold med billeder, video og livedækning af sejladserne på Facebook/Twitter. Den nedenstående video er fra i går:

SAP Extreme Sailing Team ligger inden dagens sejladser sidst i den samlet stilling. En placering holdet håber på vil ændre sig, når dagens sejladser er slut.

Læs også: Skuffende sæsonstart for SAP

Du kan følge Extreme Sailing Series live fra klokken 13.00 fra Oman: