Team Trifork håber på et Tour kort

Team Trifork har netop i den forgangne weekend indsendt deres ansøgning til World Match Racing Tour. Bådmagasinet fangede i går eftermiddags skipper Joachim Aschenbrenner på Fredericia Boat Show: "Vi har fået sendt vores ansøgning afsted. Ansøgningen består blandt andet af en præsentation af vores hold, budget og en plan for vores kommende aktiviteter. Derudover ser man selvfølgelig også på vores resultater fra sidste sæson".

Hård konkurrence om de faste pladser

Tram Trifork fik tildelt to wild cards til World Match Racing Tour i sidste sæson. Først sejlede holdet med i den tyske afdeling i maj måned, og dernæst i juli måned ved Stena Match Cup i Marstand. Til den kommende sæson skal der udtages i alt otte faste hold. Joachim Aschenbrenner udtaler: "Vi ligger nummer 20 på ranglisten på nuværende tidspunkt. Vi havde håbet, at flere af de nuværende hold ville stoppe, men det ser desværre ikke sådan ud - så konkurrencen bliver hård om de faste pladser. Udover det har vi hørt, at flere ældre hold, der har været væk fra touren i flere år, søger tilbage til touren. Vi er optimistiske, og håber på, at vi kan få en fast plads". Hvem der kommer med fast på touren bliver annonceret på fredag den 1. marts 2013.

"Får vi ikke en fast plads på touren, så skal vi naturligvis søge wild cards til stævnerne, og på den måde komme til at deltage i så mange stævner på touren som muligt", lyder det fra Joachim Aschenbrenner, der også er den yngste skipper. 

100% fokus på sejlsport

Det danske hold har en seriøs tilgang, og per 1. juli 2013 kommer menuen til at stå på sejlsport 100%, idet holdet dropper studier og arbejde for at koncenteret sig om at præstere på kapsejladsbanen. Hans Christian Wegge, der i efteråret kom med på Team Trifork som trimmer, er ikke skærmt af at skulle dedikere sig til sejlsporten på fuld tid. Han udtaler: "Det skræmmer mig ikke, jeg bliver færdig som ingeniør til sommer. Jeg håber, at en kommende arbejdsgiver vil se det som noget positivt, at jeg har fået erfaring fra sejlsporten - man får jo nogle erfaringer, som ikke kan hentes på en skolebænk".

På lørdag flyver Team Trifork til Mallorca for at træne under varmere himmelstrøg.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen