AFI Marine Two Star: Tilmeldingen er åben

Arrangørerne bag den populære AFI Marine Two Star har analyseret og vurderet sidste års sejlads, og man er blevet enige om fastholde det koncept, som 87 deltagende både var glade for i 2012. Det betyder i praksis; et seriøst sportsligt niveau og gode rammer for at dele fællesskab med andre sejlere. Arrangørerne indfører dog én ændring: Hvis der er dårlige vindforhold, så afkortes sejladsen lørdag ved Vejrø.

Præmier til tidligt tilmeldte

Ved udgangen af hver måned trækkes der lod om gavekort på 1.500 kr. fra AFI Marine blandt de både, der har tilmeldt sig til kapsejladsen. Det er muligt at tilmelde sig under Fredericia Boat Show, hvor man så deltager i marts lodtrækningen.

Af praktiske grunde må arrangørerne begrænse deltagelsen til 85 både. Stævneleder Jens Erik Hansen fortæller: "Baseret på sidse års erfaringer med festmiddagen må vi konkludere, at vi ikke kan være mere end 85 bådes besætninger i Restaurant Dokken i Ballen. Skal vi være mange flere, så skal vi tænke i helt alternative løsninger".

Beslut dig for sejlføring helt frem til mandag før stævnet

I samarbejde med Dansk Sejlunion kan kapsejladslicenser/måltal blive opdatereret med de korrekte måletal, såfremt sejleren indberetter ændringer til Dansk Sejlunion senest mandag den 11. juni. På den måde kan du skifte sejlføring f.eks. efter TwoStar i forbindelse med Palby Fyn Rundt weekenden før. Det er som altid sejlerens ansvar, at bådens endelige måltal er klar til AFI Marine Two Star Race tirsdag den 12. juni.

Gadgets og "Automatisk tilmelding"

Jens Erik Hansen fortæller her om det nye tilmeldingsinitiativ for 2013: "Vi drømmer om, at sejlere trykker på en knap på deres smartphone, og det næste, de skal gøre, er at starte til tiden. Noget i retning af at tilmelding af båden sker automatisk, pengene trækkes på kontoen, måltallet sendes til arrangøren, løbsinddelingen foretaget automatisk, deltagerlister og starttidspunkt tilsendes elektronisk og i yderste konskvens startes bådens nedtællingsur automatisk. Det forbliver en vision sikkert i lang tid fremover, men vi starter med at sejlerne kan scanne en QR-kode, og så er de i gang med tilmeldingen".

OCR tilmelding



Seneste nyheder




★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 1

★ Artikel

★ Store planer for Klintholm Havn

★ Tursejlads

★ Sommertur, Norge - Det søde liv i Sørlandet

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Eventyr på Avernakø

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Fra regn til sol

★ Test af motorbåd

★ Test: Lynhurtig Saxdor 400 GTC med foldbare terrasser

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Friske råvarer

★ Interview & Portræt

★ Citat: 'Større skifte i sejler Danmarks organisationskultur'

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Mad om bord





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen