Spændende møde om ORC & ORCi

ORC & ORCi målereglen er gennem de seneste år blevet mere populær. Reglen bruges verden over, og der er udstedt ca. 8.000 certifikater fordelt i 41 lande. Det er bestemt en optimal måleregel at bruge, hvis man sejler på tværs af landegrænserne.

I vores "region" af Europa har ORC reglen fundet indpas, og i de omkringliggende lande, Tyskland, Sverige, Norge, og Finland, bruger ORC og ORCi flittigt, så det vil alt andet lige gøre livet nemmere for de udenlandske sejlere, der vil til Danmark og dyste, og naturligvis omvendt for de danske både, der drager til udlandet.

Mød prominente talere

På dagen kan du blandt andet møde Dobbs Davis, der er Seahorse redaktør og en af hovedpersonerne, som har arbejdet intensivt med ORC & ORCi igennem de seneste år. Mød også designeren Jason Ker, som står bag de af samme navn hurtige både. Tobias Kohl designeren hos Judel/Vrolijk & co. Sidst men ikke mindst kan du møde Dennis Gehrlein, der fortæller om ORCi succesen fra båden Hispaniola Silva.

På dagens møde vil Lars Ive, der er næstformand i KDY, taler om den nye store begivenhed på Bornholm - Royal Ocean Cup.

Workshoppen er et dagsarrangement, som starter klokken 09.30 til 16.30. Det koster 40 euro inklusiv frokost og drikkevarer. Du kan tilmelde dig her.